EFTER DEN 1. oktober, hvor 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft, har 13 procent flere personer end normalt ikke betalt husleje hos de almene boligselskaber. Det fremgår af en rundspørge fra DR Nyheder blandt almene boligselskaber, der til sammen står for næsten halvdelen af de almene boliger i Danmark.
Det peger tydeligt på nogle af de forventelige konsekvenser af kontanthjælpsreformen. Mange kontanthjælpsmodtagere risikerer at blive opsagt fra deres bolig med uvished til følge om, hvor de og deres eventuelle familie skal bo i nærmeste fremtid. Det er selvsagt en meget alvorlig situation – boligen er en af de helt basale fornødenheder – og utryghed om boligsituationen er derfor en kæmpestor stressfaktor. Mange af de berørte er allerede desperate.
Integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) nægtede i et interview i TV Avisen den 17. oktober at forholde sig til disse alvorlige problemer. Og hun nægtede, at størsteparten af kontanthjælpsmodtagerne er syge eller lever med væsentligt indgribende funktionsnedsættelser. Hun sagde, at ”… man kun er på kontanthjælp, hvis man er vurderet egnet til at arbejde. Ellers skal man på eksempelvis førtidspension eller i et fleksjob.”
Hun sang den samme sang som den, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) kom med i en kronik i Jyllands-Posten den 19. september, hvor de nedtonede reformens virkelige betydning for mennesker med handicap eller alvorlig sygdom – jeg har allerede i Altinget den 13. oktober vist, hvordan de vendte op og ned på ”fakta” og ”myter”. Det er anstødeligt og trættende, at regeringen fortsætter med at fremsætte den slags påstande, efter at de igen og igen er blevet tilbagevist som manipulation, og det er trættende at skulle være nødt til at gentage korrektioner af løgne og at minde om sandheden. Men da Støjberg kommer med de samme manipulationer, er det nødvendigt at gentage, hvad der er løgn og sandhed her.
DET ER ikke et faktum, at man ”… kun er på kontanthjælp, hvis man er vurderet egnet til at arbejde”, og at man ”bare” kan arbejde sig ud af loftet. Som nævnt tidligere, er 27.900 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere allerede blevet varslet om nedsættelse af deres sociale ydelser på grund af 225-timers-reglen. Og ”aktivitetsparate” er jo dem, der ikke er parate til at tage et job og derfor ikke skal og kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er heller ikke et faktum, at man skal ”… på eksempelvis førtidspension eller i et fleksjob”, hvis man ikke kan arbejde. Det var jo netop det bagvedliggende hovedformål med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reform af førtidspension fra 2012, at færre syge borgere skulle tilkendes førtidspension. Den reform blev oven i købet forberedt af Inger Støjberg, da hun var beskæftigelsesminister i Lars Løkke Rasmussens første regering, hvor den blev fremlagt første gang som lovforslag i foråret 2011.
Det er tværtimod blevet belyst fra adskillige sider, at reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge sammen med de to reformer af kontanthjælp har medvirket til en stor ophobning i kontanthjælpssystemet af mennesker, der er berørt af sygdom eller andre funktionsnedsættelser. Dels på grund af lovgivningen, dels på grund af forvaltningspraksissen i kommunerne. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening drejer det sig om cirka 75 procent af alle kontanthjælpsmodtagere!
Når regeringen samtidig lader dørene til de andre ordninger være hermetisk lukkede – og Neergaard afviste så sent som den 13. september at ændre ved tilkendelseskriterierne for førtidspension og sygedagpenge – så kan den ikke også påstå, at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse, og at de syge borgere ”bare” kan komme over i disse andre ordninger.
Der står i øvrigt heller ikke i den nye kontanthjælpslovgivning, at mennesker med handicap er undtaget kontanthjælpsloftet. Lovgivningen indskriver kun undtagelser for ganske få specifikke handicap- og sygdomsgrupper, mens det store flertal ikke undtages. Og regeringen ved det godt.
VI MÅ kunne forvente af en boligminister, at hun tager sit ansvar for disse tusindvis af borgeres boligsituation alvorligt! Endvidere har hun ifølge Handicapkonventionen en helt særlig pligt over for de mange tusinder af borgere med handicap.
Det hedder i konventionens artikel 28, at deltagerstaterne anerkender, ”… at personer med handicap har ret til en levefod, som er tilstrækkelig for dem selv og deres familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig, (…) og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret uden diskrimination på grund af handicap” (stk. 1).
Det hedder videre, at deltagerstaterne ”... anerkender, at personer med handicap har ret til social tryghed og til at nyde denne ret uden diskrimination på grund af handicap” (stk. 2), og at deltagerstaterne ”… skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret, herunder (…) at sikre personer med handicap adgang til ordninger med offentligt støttede boliger”.
Det er på høje tide, at regeringen lever op til sine konventionsmæssige forpligtelser til at sikre de titusindvis af mennesker med handicap under kontanthjælpsordningen ”tilstrækkelig levefod og social tryghed”, som det hedder i konventionsartiklen, herunder at den beskytter dem fra at ende i hjemløshed! Regeringen bør dels sikre ved lov, at mennesker med handicap eller alvorlige sygdomme slet ikke ender på kontanthjælp, men får adgang til sygedagpenge og førtidspension, dels bør den fritage hele gruppen af mennesker med handicap eller alvorlig sygdom fra kontanthjælpsloftets forringelse af boligstøtten!
Det kræver, foruden ændret lovgivning på de nævnte områder, at regeringen giver kommunerne større økonomisk råderum til at kunne sikre borgerne retssikkerhed i modsætning til i dag, hvor retssikkerheden sejler. Det er alt sammen et spørgsmål om prioritering og politisk vilje.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.