DET VAR med bestsellerne 'Stå fast' og 'Ståsteder', at psykologen Svend Brinkmann for alvor trængte igennem mediemuren og ramte den menige dansker med sit budskab: Vi skal kigge lidt mindre indad og lidt mere udad.
Det førte til mange intense debatter omkring, hvorvidt selvhjælpsbølgen havde taget overhånd iblandt danskerne, og om vi skulle have lidt mindre travlt med at ville realisere os selv.
Selvom denne debat var positiv, så frustrerer det mig som iværksætter og erhvervsmand, at diskussionerne forblev spørgsmål omkring den enkelte frem for at ramme erhvervslivet. Noget der også gælder Brinkmanns tredje bog – Gi slip.
To verdener
INDENFOR businessmiljøerne er der nemlig en mærkelig logik på spil. På den ene side er arbejdet alene udmålt på tid en kæmpe del af danskerens hverdag. Vi investerer store mængder af tid, energi og tankeressourcer på at starte eller arbejde for virksomheder, og alligevel når debatter som Brinkmanns aldrig denne sfære. Det er som om, at den har sine helt egne præmisser, pointer og fortællinger.
Det må vi simpelthen gøre op med, for det er hverken holdbart eller giver mening ud fra et filosofisk og sociologisk perspektiv. Det er på tide, at vi tør tale om, hvad der egentlig driver virksomheder (som jo er mennesker), samt kaster os ud i nogle af de helt store og eksistentielle spørgsmål omkring, hvad det er, at vi ønsker at opnå med at starte og udvikle det, vi har vedtaget at kalde selskaber/firmaer/virksomheder.
Passionen og den lykkelige smed
TILLAD MIG som mit indspark i debatten at problematisere det at starte og udvikle virksomheder for at ”udleve sin egen passion” eller ”være sin egen lykkes smed”.
Igennem mine 18 år som iværksætter og leder er det formuleringer, jeg har hørt gentaget igen og igen. Paradoksalt nok synes vi indenfor erhvervslivet blot at acceptere disse som fuldt ud valide argumenter for at starte virksomheder frem for at udfordre, hvad der egentlig ligger i det udgangspunkt.
Som Brinkmann problematiserede det i forhold til selvhjælpsbølgen, så farer mange mennesker vild i deres stræben efter at ”finde sig selv” eller ”finde svaret”. Man hører ofte coaches og pseudoterapeuter tale om at finde ind til sit autentiske selv, hvad det så end er, ligesom livets mening i denne selvhjælpsindustri altid synes at befinde sig inde i individet selv. Præcis som i formuleringerne omkring at udleve sin passion og være sin egen lykkes smed.
DETTE FOKUS på at kigge indad og blive den bedste udgave af sig selv gennemsyrer altså også fortællingen indenfor iværksætteri og erhvervslivet generelt, men modsat i den private sfære, hvor coaches, terapeuter og andre står klar til at byde ind, så er der ingen refleksion omkring dette indenfor forretningsverden.
Brinkmanns budskab var det klare, at vi skal kigge noget mindre indad og noget mere udad.
Tillad mig at lege lidt med ordene og omformulere det en smule: Det at kigge indad for meget fører ofte til selvindvikling frem for udvikling. Vi vikler os ind i os selv i en intens søgen efter en mening, der ikke findes derinde i hulrummet, og resten af tingene i vores liv risikerer at blive endnu mere indviklede som følge heraf. Vi selvindvikler.
Når erhvervslivet selvindvikler
SELVINDVIKLINGEN finder også sted i erhvervslivet – i stedet igennem førnævnte fortællinger om passionen og den lykkelige smed. Overfor dette mener jeg derfor, at vi i stedet bør sætte iværksætteri og det at drive virksomhed som en fuldstændig unik mulighed for at kigge udad og leve op til vores pligt som mennesker.
Når man driver og udvikler virksomheder, så handler man – handling på handling. Den moderne leder og virksomhed vil derudover vide, at man som forretning kun overlever i fremtiden, hvis man evner at skabe ægte værdi for nogle andre – ens kunder.
Tænker man ægte kundefokuseret som virksomhed samt medarbejderfokuseret som leder, så vil fokus automatisk flytte sig fra individet til noget udenfor én selv. I virksomhedens tilfælde er det kunderne og for lederen er det medarbejderne.
Problemet er imidlertid, at alt for mange virksomheder i dag lider af den samme selvindvikling som individerne.
SPÆNDENDE STUDIER fra Nobelprismodtageren i økonomi, Daniel Kahneman, har vist, at prisbelønnede ledere bliver dårligere leder. I det øjeblik, at en leder modtager en pris, udvikler vedkommende en selvfedme og retter fokus indad frem for udad. Nu handler det endnu mere end før om at udleve sin egen passion og ego, og det sker på bekostning af både de ansatte og virksomhedens præstationsevne.
Ikke desto mindre er der denne udfordring i mange organisationer. Desværre er det langt fra altid de rigtige mennesker, der bliver ledere. Det gør dem ikke til dårlige mennesker, men ofte til dårlige ledere, fordi deres fokus er rettet indad frem for udad.
Ledelse og virksomheder handler om at tjene andre
EN LEDERS fornemmeste opgave er at servicere og tjene andre. Det samme gælder virksomheder. Derfor er det centrale budskab her, at virksomheder, ligesom individerne, skal droppe selvhjælpsbølgen, selvindsigten og selvudviklingen og i stedet kigge udad i verden.
Vi skal forstå, at når vi kigger indad, så fører det alt for ofte til selvindvikling og gør tingene unødigt indviklede.
At kigge udad fører oftere til reel udvikling og skaber fremdrift for den enkelte og for fællesskabet. Så det er med at begynde udviklingen nu, inden I har selvindviklet jer så meget, at I står tilbage med en gordisk knude.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.