Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
DER VAR ENGANG. Den gang hvor alle somre var varme og strandende var hvide og vandet altid langt over 30 grader. Det var dengang, man kunne komme i biffen til to film søndag eftermiddag for en daler. Det var dengang, hvor man indenfor en radius af et par kilometer kunne vælge mellem fire biografer … det var dengang, Errol Flynn svingede sig kækt i reb og fik alle til at råbe iiiiiismaaand, når han kyssede prinsessen. Det var dengang man havde et valg, inden man gik i biografen. Det var dengang hvor Danmark og danskheden var noget, man ikke behøvede værne om. Det var dengang, hvor vi ikke anede hvad shawarma var, det var, inden vi spiste makaroni, og der var én eneste tv-kanal, der sendte i meget få timer, og de heldigste kunne se svensk tv gennem sne og støj.
SÅDAN VAR DET DENGANG i landet for længe siden, men nu er idyllen brudt, danskheden er så truet, at den måske allerede er forsvundet, og det er alt sammen på grund af en invasion fra en kultur, der ligger os danskere meget, meget fjernt. Det er en kultur, der er benhårdt styret af religion, og som er skyld i mange krige. Det er kultur, der ikke skelner mellem dit og mit, men alene om, hvad den stærkeste kan tillade sig at tage. Det er en kultur, som kun tåler sin egen livsstil, sin egen religion, sin egen moral, og den bliver under trusler skubbet dybere og dybere ned i vore halse, som var vi gæs, hvis eneste formål er at levere gåselever.
JEG TÆNKER NATURLIGVIS PÅ USA, som med ikke mindst Facebook og Hollywood har domineret indholdet i vores kulturelle næringsstoffer i hvert fald stort set uden alternativer i henholdsvis 10 år og 40 år.
Før det gik galt med hollywoodificeringen, kunne man frit vælge film i biograferne. Man kunne se film fra Tjekkoslovakiet, Finland, Brasilien, Argentina, ja kort sagt film fra hele verden. Filmskabere, der havde noget på hjerte og ikke bare fulgte en formel fra Hollywood, kunne stadig få lov at lave film … og endnu vigtigere: Vi andre kunne få lov at se noget andet end et stort antal eksplosioner rundt omkring en halvnøgen mand med skægstubbe og fitnesstrimning, der må have kostet lidt mere end selv manuskriptet.
Mens Zuckerberg stadig drømte om at få råd til en bil eller en pæn frisure, kommunikerede vi med hinanden. Helt frit og ucensureret. Vi henvendte os til aviserne med vore meninger. Nøgenhed og humor var frit, for den der ville, og unødvendig for dem, der intet ville have med det at gøre.
NU TROR VI, at alt kan løses af en enkelt mand i bar overkrop, derfor får vi også her i landet politikere, som er opstået ud af kendismiljøet og lanceret af journalister, som ser USAsk nyhedsformidling som det største og bedste. Vi hører sjældent fra de involverede i en sag, man må nøjes med at lytte til to journalister lege ”avis” med hinanden. Det er nemmere, det er mere bekvemt, og det gør det muligt at skabe ”troværdige” politikere til senere brug.
Hollywood har fået os til at tro, at nøgenhed er noget vi skal skamme os over, og der er også nogle, der har fået os til at tro på, at McDonalds, Burger King, Domino’s og Pizza Hut serverer mad, og at en god købmandsbutik er en 7-eleven.
VORES DANSKHED ER TRUET i knæ, og vores frihed er truet. Vores skabertrang dirigeres ind i blokke, hvor fantasiløse producenter bestemmer, hvilke film der skal laves, så vi sidder på nåle i 18 minutter og derefter kan resten af filmen udenad.
Vi er endt i en verden, hvor smålige idioter med stærk indflydelse af racisme forsvarer Danmark og danskheden, mens de bekriger enhver, der forsøger at skabe dansk kultur.
Dansk kultur er ikke seperatisme, fremmedhad og ensretning. Det er for fanden og sgu i helvede os der opfandt højskolen, det er os, der har frivillige oplysningsforbund, det er os, der har en udbredt kultur, hvor vi støtter vore børn og unge i deres idrætsliv uden krav om pokaler og guld og store resultater. Det er os der har Janteloven, som er langt bedre end sit rygte og dybest set bare er forfattet af en mand, der mente, han var større end resten af landet.
Vores indsnævrede, udsultede sind, mangler inspiration fra andre kulturer. Vi er ædt op af den USAske kulturimperialisme.
VI HAR VÆRET I KRIG i 15 år. Fordi vi blev truet til det af en præsident, som, med den seneste udvikling på det område, ligner en modtager af Nobelprisen. Vi er i krig mod undertrykkelse og smider bomber over civile, alt sammen mens vi tillader de af USA godkendte terrorregimer, som eksempelvis Saudi Arabien og Israel gøre lige nøjagtig, hvad de har lyst til.
Facebook tillader os at vise billeder af lemlæstede børn (bare de ikke flygter nøgne, fordi deres tøj er brændt bort af napalm), men vi må ikke vise en kvinde, der ammer … nu ved jeg ikke, hvad Zuckerberg går og tænder på til hverdag, så jeg må nøjes med at referere til mig selv: En ammende kvinde og hendes barn gør mig ikke liderlig, det gør mig glad på en måde jeg ikke kan beskrive, men som kan bære mig smilende gennem de næste mange genvordigheder.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.