Verden er i hastig forandring. Det hører vi hele tiden, og selv skeptikerne må erkende, at der er nogle stærke kræfter i spil i disse år.

VI LEVER LÆNGERE. Smarte maskiner og systemer vinder frem og eliminerer jobs præget af gentagelser. Computernes stadigt mere kraftfulde processorer gør verden programmerbar, og nye kommunikationskanaler stiller krav til at kunne formidle igennem andet end udelukkende tekst.

Læg dertil globaliseringen, som har bragt os tættere sammen, men samtidig har brudt USA's og Europas monopol på at være skabende og innovative. Vi er i konkurrence med hele verden.

Ovenstående scenarie har du formentlig hørt om før, men hvor stiller det så dig? Uanset om du er leder eller menig medarbejder. Hvad skal du kunne i en nær fremtid, og hvordan kan du bedst muligt fremtidssikre dig, at du ikke blot kan få et job, men også et meningsfyldt arbejde om fem eller ti år fra nu?

NYHEDER

Læs også:

Blogger til mødre: "Giv jeres knægte et los i røven"

MIT BUD, baseret på over 20 års erfaring som iværksætter, leder og innovationschef, er nedenstående kernekompetencer. Det er de ni kompetencer, du skal træne og udvikle, frem til arbejdsmarkedet anno 2020:

• Sensemaking - eller på dansk meningsskabelse
  Dette er evnen til at forstå, på et dybere niveau, betydningen af det, der bliver sagt og kommunikeret. Kernen er altså at forstå, hvorfor folk handler, som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår, til at kunne fortsætte med at handle. Sensemaking er altså den proces, hvorigennem du og dine kolleger hele tiden skaber mening.
• Social intelligens
  Social intelligens er evnen til at skabe relationer til andre mennesker på en dyb og direkte måde. Social intelligens er stadigt mere efterspurgt på arbejdsmarkedet - navnlig hos ledere. Hvis man er i stand til at lytte, kommunikere, samarbejde, udvise tolerance og godt humør samt løse konflikter på en hensigtsmæssig måde, opnår man højere motivation hos medarbejderne.
• Tilpasningsdygtig tænkning
  På engelsk kalder man dette ”novel and adaptive thinking”. Pointen er den, at uanset om du er softwareudvikling, tømrer eller leder, så er din evne til at tilpasse dig afgørende. Tilpasningsdygtig tænkning handler om, at du er villig til at lære hele tiden, at du tør fejle, at du er nysgerrig, at du lytter til andre og at du stiller gode spørgsmål.
• Simplexity
  Det er ofte et diskussionspunkt, hvad man egentlig lærer på universiteterne. Som én, der har læst humaniora, kan jeg på afstand se, at jeg i hvert fald lærte én ting, som er helt central i fremtiden: Evnen til at oversætte store mængder af data og information til konkrete koncepter og helheder samt evnen til at oversætte data baseret på fornuftslogikker og argumentation.
  Det handler altså om en evne til at forstå kompleksitet og siden gøre dette simpelt for modtageren.
• Tværkulturelle kompetencer
  På fremtidens arbejdsmarked vil stadigt flere forskellige kulturer, religioner og baggrunde være samlet. Det kræver en evne til at kunne fungere i forskellige kulturelle miljøer og sammenhænge samt møde disse med et åbent og nysgerrigt sind.
• Forståelse af nye medier
  Evnen til både at forstå og kommunikere på nye medier er en evne, som langt flere vil skulle besidde på fremtidens arbejdsmarked. Det handler i første omgang om at blive fortrolig med disse medier og siden evne til formidle og samtale på dem på en effektiv måde. Du kan starte med at oprette en profil på LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat i dag, hvis du ikke allerede har det.
• Design mindset
  Evnen til at forstå og igangsætte opgaver og arbejdsprocesser bliver central i fremtiden. Dette kræver forståelsen af, hvordan man arbejder med processer henimod ønskede resultater.
  På engelsk kalder man dette design mindset thinking, og det må ikke forveksles med konkrete designmetoder som eksempelvis design thinking. Det er nærmere din evne til at finde nye måder at løse problemer på, der er tale om. Dette er en kompetence, som er relevant uanset, om du arbejder med markedsføring, produktudvikling, salg etc.
• Cognitive load management
  Der er ikke rigtig en god dansk term for dette, men det handler om evnen til at filtrere information og udvælge den vigtigste viden og indsigt derfra. Vi lever i en ’overload’ af information, og vores arbejdshukommelse er begrænset. Derfor handler det om, at du skal blive stadigt bedre til at overskue større mængder af information og udvælge det, der er relevant, og skille dig af med resten.
• Virtuelt samarbejde
  Der ligger meget effektivitet at hente ved at gøre op med traditionelt samarbejde, gøre vidensdeling til ’rigtigt’ arbejde og motivere medarbejderne til at vælge nye former for kommunikation.
  IT gør det muligt at arbejde effektivt sammen adskilt af tid og sted. Fænomenet kaldes virtuelt samarbejde, og globale virksomheder som Cisco, HP, IBM etc. dyrker det i stor stil. De er motiveret af imponerende ROI, effektive arbejdsprocesser, bedre work/life balance, sikkerhed og effektiv vidensdeling.

NYHEDER

Læs også:

Blogger i opsang til Antorini og magteliten: Behov for ny reform

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.