Dem, der i forvejen har mest, kan få lidt mere ved hjælp af besparelser på velfærden. Men den almindelige lønmodtager må kigge langt efter en gevinst, mener blogger Rene Knudsen.
René Knudsen er Formand for HK Service Hovedstaden, som med sine mere end 24.000 medlemmer er Danmarks største lokalfagforening. René blogger om det moderne arbejdsmarked og fremtidens fagforening.
SIDEN FINANSKRISEN har velfærden været udsat for massive nedskæringer. Effektiviseringer, som det populært hedder. Med nedsættelse af SU-ydelsen, dagpengereformen, indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timers krav, produktivitetskrav og omprioriteringsbidrag i kommunerne, er vores kernevelfærd efterhånden presset til bristepunktet – det kan mærkes på betjeningen af borgerne.
Og til hvilket formål? Jo, så dem, der i forvejen har mest, kan få lidt mere. Spørgsmålet er så, hvad den almindelige lønmodtager har fået til gengæld for de mange besparelser? Svaret er desværre: Ingenting.
DE MANGE BESPARELSER på den offentlige velfærd er gået til et milliarddyrt håndværkerfradrag, nedsættelse af registreringsafgiften, lempelse af krav til den grønne omstilling og en nedsættelse af topskatten. Det er uambitiøst, og resulterer desværre i en øget ulighed blandt danskerne.
DEN DANSKE MODEL ER UNIK, og har sørget for, at folk kan leve af én indkomst. I mange andre lande, bliver borgerne nødsaget til at tage flere jobs, for at kunne få enderne til at mødes. Kig bare på USA, hvor ”working poor” stadig bliver en større og større klasse i samfundet. Selvom flere i USA arbejder i flere job, er indtægten stadig ikke høj nok til, at den enkelte eksempelvis har råd til en sygeforsikring eller at sende sine børn i uddannelse.
Så vidt er vi heldigvis ikke herhjemme endnu, men når den borgerlige regering sætter vores velfærdssystem under så meget pres, at borgerne ikke længere kan regne med at få den ydelse, som vi kollektivt finansierer via skatterne, har vi taget et stort spadestik i den forkerte retning.
DET ER IKKE RIMELIGT, at vi bevæger samfundet i en retning, hvor ordentlig behandling af ens kære kun er for dem, som har råd til at komme forrest i køen på private hospitaler, at uddannelse udelukkende bliver en mulighed for dem, som har råd til at betale for det eller at man som ledig, ikke har råd til at sætte mad på bordet.
Det øger uligheden og sætter fundamentalt vores unikke samfundsstruktur, som vi er så kendte for ude i verden, over styr. Så kære politikere: Stop med at øge uligheden. Stop afviklingen af velfærdsstaten!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.