Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har siddet siden 2014. Hun er cand. soc. i virksomhedsledelse og har tidligere arbejdet som konsulent i en faglig organisation. Rina brænder især for arbejdsmarkeds- og socialpolitik og sidder i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Her kæmper hun blandt andet mod social dumping, velfærdsnedskæringer og uretfærdige handelsaftaler. Rina blogger om EU-politik og arbejdet i EU-parlamentet. Hendes foretrukne skydeskive er de store virksomheder og EU-lederne, som hun mener lukker øjnene for de problemer, borgerne oplever i deres hverdag.
SÅ KOM EU'S længe ventede sortliste over skattelylande!
17 lande er der blevet plads til på listen over lande, som EU har arbejdet på siden februar.
Sortlistningen kommer i kølvandet på de seneste års mange lækager-sager, som blandt andet har vist hvordan EU’s indre marked gør det muligt for multinationale selskaber at minimere skattebetalingen i de lande, hvor de tjener deres penge.
Vi har endnu har måttet se langt efter konkrete sanktioner mod det, men nu skal sortlistningen altså pege nogle lande ud, som forventes at miste adgang til EU-midler.
MEN HOV! Men hov! Der er slet ingen EU-lande på den liste, som EU’s finansministre er blevet enige om i dag.
En række EU-lande er nemlig ikke med, selvom de lever EU’s egne kriterier for skattelylande! Det gælder blandt andet EU-lande som Irland, Holland, Malta og Luxembourg, der som organisationen Oxfam Ibis Danmark påpeger tjener styrtende på at være base for skattely.
Det er jo helt vildt! Men det er desværre ikke overraskende.
EU har mange store ord om alt det, vi i fællesskab skal gøre mod skattely. Men en endnu større forhistorie med at forhale konkrete tiltag og med at holde hånden over sine egne!
TÆNK FOR EKSEMPEL BARE PÅ Jean-Claude Juncker, som var skatte- og siden premierminister i Luxembourg, da landet gav lukrative skatterabatter til ikke mindre end 340 multinationale selskaber.
Det var for eksempel selskaber som Ikea og Pepsi, der i stedet for at betale skat i de lande, hvor deres produkter blev solgt, overførte pengene til Luxembourg, hvor de betalte helt ned til en procent i skat. En finte, som EU-parlamentet har anslået har kostet medlemslandene mellem 50 og 70 milliarder euro i tabte skatteindtægter hvert år – penge som altså ellers kunne være brugt på velfærd og arbejdspladser. Helt svimlende beløb.
Juncker er aldrig blevet undersøgt for sin rolle i skatteaftalerne. I stedet blev han udnævnt til formand for EU-kommissionen – det EU, som altså nu ikke har taget Luxembourg med fra listen over skattely-lande, der skal sortlistes!
Til gengæld blev journalisterne og whistleblowerne bag afsløringerne af skatteaftalerne – den sag, der også er kendt som LuxLeaks – retsforfulgt. Whistleblowerne blev idømt bøder og fængselsstraf.
Og for at det ikke skal være løgn, så har EU-kommissionen i mellemtiden fået vedtaget et direktiv, der gør det nemmere at straffe whistleblowere bag netop den type sager i hele unionen!
OGSÅ PÅ ANDRE OMRÅDER kommer EU til kort når det gælder skattely.
Jeg har haft fokus på problemet, siden jeg startede i EU-parlamentet i 2014. Det bliver mere og mere tydeligt, hvordan vores samfund mister store summer, fordi de rigeste bruger alle mulige krumspring for at undgå at betale skat.
Særligt har jeg kæmpet for et register over de reelle ejere af virksomhederne. Det burde jo være simpelt nok. Vi skal vide, hvem der faktisk tjener på virksomhederne, så vi også kan opkræve den rigtige skat. Og det skal være tilgængeligt for offentligheden, netop fordi det faktisk i høj grad er journalister, som er med at til afdække alle skandalerne.
Men EU-systemets vilje til at gøre noget er simpelthen imponerende lille. Vi fik et register med alt for få oplysninger og begrænset adgang for offentligheden.
Og så sent som i sidste måned skulle vi i parlamentet have mødtes med Rådet for at blive enige om et nyt anti-hvidvaskningsdirektiv, som skulle skabe mere gennemsigtighed omkring skatteunddragelse.
Men da vi dukkede op til mødet fik vi at vide, at Rådet ikke var i stand til at forhandle, fordi de ikke har noget mandat. De kunne simpelthen ikke blive enige om en holdning til mere gennemsigtighed! Så nu kan vi altså heller ikke sige, hvornår der kommer et nyt direktiv mod hvidvaskning.
Det grundlæggende dilemma for EU er selvfølgelig, at EU's indre marked er en meget væsentlig del af problemet og med til at give plads til skatteunddragelse og skattely. Men man skal altså heller ikke gøre sig illusioner om, at selv små skridt for mere gennemsigtighed kan lade sig gøre.
MEN MÅSKE ER DET hvad man kan forvente af et system, hvor en tidligere skatte- og premierminister fra et notorisk skattely-land for bordenden! Der er ikke meget andet at sige end: EU holder hånden over sine egne.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.