Det tog 30 læger 27 timer at operere to-årige Lakshmi.
I fosterstadiet var hun vokset sammen med en såkaldt parasit-tvilling, hvorfor hun havde fået fire arme og fire ben. I november fjernede lægerne de ekstra lemmer og organer, der havde forhindret den lille pige i at gå og stå. Først nu er hun klar til at komme hjem.
- Hun skal hjem, og hun er rask nok til at komme hjem. Men der er stadig mange ting, der skal gøres, siger chefen for lægeholdet, Sharan Patil, til Times of India.
Lakshmi er opkaldt efter den fire-armede hindu-gudinde for velstand, men hendes forældre er fattige arbejdere fra den indiske delstat Bihar. De havde ikke råd til at få deres lille datter opereret, før privathospitalet Sparsh i Bangalore tilbød at gør det gratis. Operationen ville ellers have kostet omkring 300.000 kroner.