Du må gerne lave visitkort - men du må ikke skrive dit telefonnummer på.
Dagpengemodtagere, der vil undersøge mulighederne for at blive selvstændige, skal holde tungen lige i munden, hvis de vil undgå en økonomisk begmand.
De støder på et hav af regler, som skal overholdes på millimeteren. For mens grænsen mellem at være dagpengemodtager og selvstændig er hårfin, er konsekvensen for at træde ved siden af et stop for dagpenge. I nogle tilfælde et krav om tilbagebetaling.
”Det er bindegalt, at reglerne er så stramme,” siger Ole Wejse Svarrer, der netop er netop sprunget ud som selvstændig efter at have taget livtag med det danske dagpengesystem.
Må, må ikke!
Eksempelvis må du godt undersøge, hvad en hjemmeside og visitkort koster. Men du må ikke bestille visitkortene eller lave en hjemmeside.
Så er du nemlig i gang med at markedsføre din virksomhed, selv om du end ikke er momsregistreret eller har tjent en bøjet femøre.
Du må også gerne udarbejde salgsmateriale til din nye virksomhed, når bare du ikke skriver telefonnummer, mail og priser på, så potentielle kunder kan kontakte dig.
Så er du nemlig i gang med at sælge en ydelse, lyder et andet eksempel, som Avisen er stødt på.
Regler kvæler ildsjæle
Flere a-kasser fortæller, at reglerne i mange tilfælde virker som en spand koldt vand i hovedet på ildsjæle, der gerne vil starte egen virksomhed.
Teamchef i Ledernes a-kasse Gyrid Teglers forklarer, at du formelt set krydser grænsen, så snart du foretager det mindste konkrete skridt i retning af at starte egen virksomhed.
”Der er store problemer forbundet med at være på dagpenge og ville starte egen virksomhed. Det er en hårfin balanceøvelse, folk skal ud i," siger Gyrid Teglers.
Det samme siger man i ASE a-kasse, der er a-kasse for mange selvstændige og iværksættere.
”Reglerne kvæler mange, der prøver at starte en virksomhed. Som selvstændig løber du en stor økonomisk risiko, fordi du ikke har ordentlig mulighed for at undersøge, om din forretnings-idé holder og sondere markedet,” siger Janne Tolstrup, der er juridisk konsulent i ASE.
En forretningsplan for meget
Som eksempel på et af de bespænd, folk oplever, peger Janne Tolstrup på, at det ofte kræver et banklån at starte egen virksomhed.
Men da bankerne mange gange stiller krav om en solid forretningsplan, er der behov for mere end blot løse idéer om, hvad virksomheden skal tjene penge på.
Og hvis du er så konkret i din forretningsidé, er du allerede på kant med reglerne og den måde, som dagpengeloven skal tolkes.
”Reglerne er skruet sådan sammen, fordi dagpenge ikke må blive skjult erhvervsstøtte til at starte egen virksomhed,” forklarer Gyrid Teglers.
Du må ikke stille spørgsmål
Der problem stødte Ole Wejse Svarrer ind i, da han spurgte sin a-kasse om lov til at sondere markedet.
Hans nye virksomhed rådgiver forskellige myndigheder om, hvordan de kommunikerer med borgere.
Så længe han var på dagpenge, måtte han slet ikke undersøge behovet for det, han ville leve af i fremtiden.
Eksempelvis sagde a-kassen nej til hans ønske om at lave et møde med en jobcenterchef for at høre, hvilke typer breve, de sendte ud.
En teoretisk kunde
Jobcenterchefen kunne teoretisk set blive en kunde i fremtiden, så den gik ikke. Det var ikke nok at være klar til at smide alt, hvis et af de job, som han hele tiden søgte under sin ledighedsperiode, gav pote.
Reglen er nemlig, at man skal være til rådighed 37 timer om ugen inden for normal arbejdstid, hvilket i praksis gjorde det umuligt at arrangere møder med offentlige myndigheder uden af forbryde sig mod rådighedskravet i dagpengereglerne.
”Hvad regner de med? At jeg vågner en dag som selvstændig? Det giver ingen mening, at man ikke engang må undersøge muligheden for at lave sit eget job. Slet ikke når vi har stor arbejdsløshed, og politikerne skriger på iværksættere,"siger Ole Wejse Svarrer.
Hvad må jeg?
Han oplevede derudover, at det var ekstremt svært at få konkrete svar fra sin a-kasse om, hvad han måtte.
”Det er som at køre på en landevej uden at kende hastighedsbegrænsningerne. Det eneste, du ved, er, at politiet står klar med bødehæftet," siger Ole Wejse Svarrer.
I Ledernes a-kasse har man forståelse for den frustration.
Gyrid Teglers kalder de stramme regler et produkt af, hvordan konkret afgørelser i dagpengesager er faldet ud.
Både i Lederes a-kasse og i ASE a-kasse ser man med jævne mellemrum eksempler på dagpengemodtagere, der kommer i klemme i dagpengesystemet, fordi de springer ud som selvstændige.
Det kan handle om, at folk glemmer at fortælle a-kassen, at virksomheden har ændret koncept eller taget nye opgaver ind.
Så stopper retten til dagpenge og de skal tilbagebetale de penge, de har modtaget.