Opdateret lørdag 13.50:
Den 24-årige mand er sigtet for drabsforsøg ved at påkøre den 31-årige mand og overfalde ham med kniv. Den 24-årige er i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger.
---------------------------
Det var tilsyneladende en bevidst påkørsel af en 31-årig mand, der fredag aften førte til, at en bil kørte ind i Restaurant Zyara på Inger Christensensgade i Brabrand i Aarhus Vest fredag aften.
Vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen fra Østjyllands Politi op lyser til Ritzau, at den 24-årige fører af bilen er sigtet for drabsforsøg.
Politiet fik anmeldelsen om episoden
Klokken 20.55 fik politiet fik anmeldelsen om episoden, hvor en bil var braget ind i restauranten og havde ramt en 31-årig mand.
Den 31-årige opholdt sig udenfor restauranten, og kom ifølge Ritzau ikke alvorligt til skade.
- Efterfølgende opstod der noget tumult, hvor yderligere et par stykker kom lettere til skade, fortæller vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen.
Motivet til den muligt bevidste påkørsel kan politiet ikke sige noget om.
- Vi er tidligt i efterforskningen, så vi holder alle muligheder åbne, siger Martin Frank Rasmussen.
På billeder fra uheldsstedet ser det ud til, at bilen har ramt borde og stole foran restauranten. Bilens front har taget stor skade ved sammenstødet.
Billeder viser også et vindue, der hænger løst, men det ser ikke ud til at være gået itu.
Føreren af bilen vil blive fremstillet i grundlovsforhør, men anklageren vil bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden. Således kan politiet foreløbigt ikke sige mere om sagen.
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.