En patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi var natten til torsdag ude for en usædvanlig hændelse.
En borger i den lille by Egebæk syd for Ribe havde anmeldt, at en der stod en person og bankede sit hoved og sin tissemand mod hoveddøren, skriver JydskeVestkysten.
Det var hunden, som havde registreret den usædvanlig aktivitet i de tidligere morgen timer.
Personen, som viste sig at være en 16-årig dreng fra Vojens, var tilsyneladende temmelig påvirket. Måske af euforiserende stoffer, meldte borgeren.
Den 16-årige var forsvundet, da patruljen nåede frem til adressen, men han blev fundet løbende langs en cykelsti.
Han var da kun iført underbukser.
Han nægtede at følge med på politistationen, og satte sig i stedet på hug foran betjentene og sked på jorden, skriver JydskeVestkysten.
Drengen blev hentet af sine forældre og kørt hjem til Vojens. Han er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.