Det engelske fodboldforbund (FA) har idømt Liverpool-spilleren Luis Suarez 10 spilledages karantæne.
Straffen falder, efter at den kontroversielle angriber søndag bed Chelsea-spilleren Branislav Ivanovic under en Premier League-kamp i Liverpool.
Kampen endte 2-2, og Luis Suarez reddede det ene point til hjemmeholdet med en sen scoring.
Med karantænen kommer Luis Suarez ikke i aktion mere for Liverpool i denne sæson.
Klubben har fire kampe tilbage i Premier League.
Suarez er klubbens topscorer med 23 ligamål.
/ritzau/