Finansminister Bjarne Corydon (S) bør lette låget på statskassen og smide flere penge efter tiltag, der skaber nye job i både den offentlige og private sektor.
Sådan lyder det fra Enhedslisten, LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, efter De Økonomiske Vismænd her til middag anbefaler regeringen at lette den stramme finanspolitiske kurs.
"Vi ønsker at lave investeringer, der skaber job og gavner miljøet," konstaterer Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, over for Avisen.dk.
"Vækstplanen og de mange infrastrukturinvesteringer trækker i den rigtige retning. Men vi kan godt få brug for mere hjælp," siger LO's formand, Harald Børsting.
Enhedslisten kræver energirenovering og offentlig transport
Enhedslisten lægger forud for efterårets finanslovsforhandlinger pres på finansministeren for at skabe job med de milliarder, som partiet mener, en mindre skrap økonomisk politik vil give.
"Det giver os optimisme i retning af at få presset noget beskæftigelse igennem, når vi går i gang med finansloven," fastslår Frank Aaen.
Han vurderer, at regeringen kan bruge op imod fire til fem milliarder ekstra kroner på finansloven. Konkret peger Enhedslisten på øgede investeringer i energirenovering og offentlig transport - eksempelvis letbanen langs Ring 3 i København.
Samtidig skal kommunerne have lov at bruge flere penge på den daglige drift.
"Der er virkelig skåret ind til benet de seneste år. Det er helt oplagt at give kommunerne lov at lave noget mere," påpeger Frank Aaen.
LO udpeger kommuner som joblokomotiver
Også lønmodtagernes hovedorganisation, LO, er overbevist om, at regeringen må gøre mere for at skubbe til en positiv udvikling i dansk økonomi til gavn for de mange ledige.
Harald Børsting peger derfor også på, landets kommuner bør gives løsere tøjler.
I de senere år har kommunerne nemlig ikke opfyldt de aftalte budgetter og kommunernes forbrug har derfor været mindre end aftalt. Det har skadet både beskæftigelsen og økonomien generelt, lyder det fra LO.
"Derfor bør det sikres, at kommunerne og i øvrigt alle offentlige myndigheder opfylder deres budgetter. Samtidig bør den såkaldte sanktionsmulighed i budgetloven ophæves, så kommunerne ikke er nervøse for at blive straffet, hvis de nærmere sig grænsen for, hvor meget de må forbruge," påpeger Harald Børsting.
AE stemmer i
Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bakker op om behovet for øgede investeringer i job herhjemme.
"Vi er enige med Vismændene i, at det er hensigtsmæssigt at stimulere væksten. Og hele meningen hermed er jo at få skabt nogle job," fastslår direktør Lars Andersen.
AE-rådets direktør vurderer, på linje med Enhedslistens Frank Aaen, at der er plads til yderligere offentlige investering for cirka fire til fem milliarder kroner.
Konkret foreslår Lars Andersen, at regeringen forlænger den skatterabat, som tilfalder virksomheder, der køber nye maskiner og udstyr.
Præcis hvor mange job en forlængelse ind i 2014 af det såkaldte investeringsvindue giver, ønsker AE-rådet dog ikke at vurdere.
"Men når du øger investeringerne, så skal der produceres. Og det skal der bruges nogle folk til," siger Lars Andersen.
Når finansloven ligger klar til november, håber han således, at den afspejler behovet for øgede offentlige investeringer til gavn for beskæftigelsen.
S: Slå koldt vand i blodet
Trods de mange stemmer, som kræver penge til jobskabelse, holder Socialdemokraterne pt. på pengene.
Finansordfører John Dyrby Paulsen (S) kalder Vismændenes anbefaling "interessant", men afviser samtidig initiativer her og nu.
"Der er ikke ændret grundlæggende på dansk økonomi. Så det er vigtigt, at Danmark har is i maven," siger han.
Ordføreren kalder det "en teknisk regulering af beregningsmetoden fra EU", som gør, at Vismændene åbner for en slappere kurs. Derfor holder han fast i den "påpasselige kurs".
Hvad der kommer til at ske i forbindelse med efterårets finanslov, vil John Dyrby Paulsen ikke spekulere i på nuværende tidspunkt. Han konstaterer blot:
"Regeringen implementerer ikke nye tiltag næste weekend."
Derfor er der penge til løsere tøjler
Vismændenes halvårlige anbefalinger bygger på komplicerede prognoser for dansk økonomi. Men der er ifølge økonomer populært sagt to årsager til, at regeringen med fordel kan føre en lidt mindre stram finanspolitik.
For det første åbner EU for, at underskuddet på de offentlige finanser renset for konjunkturer kan vokse med en kvart procent.
Og for det andet er udsigterne til væksten herhjemme så kedelige (0,2 procent i år, 1,8 næste år), at den stramme finanspolitik risikerer at bidrage negativt til mulighederne for et spark til finanserne i den rigtige retning.
Anbefalingen kommer dog en smule bag på økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
"Det er lidt den omvendte verden. Normalt er det vismændene, der vil stramme og regeringen, som vil bruge løs. Men det understreger blot, at det er svært at være strammere i den økonomiske politik, end regeringen er i øjeblikket," siger han.
Professoren vurderer, at regeringens forsigtige stil hænger sammen med en frygt for, at initiativer rettet mod nye job bliver en fiasko.
"De er skræmt af, hvor lidt der kom ud af kickstarten," lyder Bo Sandmann Rasmussens vurdering.
Regeringen alene
Også de borgerlige partier på Christiansborg lægger pres på regeringen for at skabe grobund for flere nye job.
Ovenpå de dystre udsigter for væksten i dansk økonomi, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fremlagde mandag, siger Venstres finansordfører Peter Christensen til Børsen tirsdag:
"Vi kan ikke bare sidde og håbe på, at Tyskland og Sverige får det bedre. Vi er også nødt til at gå ind og understøtte jobskabelsen i Danmark og det indenlandske privatforbrug," siger han.