Kan man efter fire dage i retten forudsige, hvem der vinder?

Det kan 'man' måske, jeg kan ikke. Efter den noget dramatiske start, hvor følelserne overmandede Tine Aurvig-Huggenberger, har omkring tyve vidner været i skranken. At dømme ud fra dem, altså vidneforklaringerne, kunne det se ud til, at det er LO, der sidder med den gode sag og kan håbe på frifindelse.

Hvorfor det?

Fordi rigtigt mange vidneudsagn har stillet store spørgsmålstegn ved Tine Aurvig-Huggenbergers forklaring. Især LO-formand Harald Børsting og LO's sekretariatschef Finn Larsen, som begge har afgivet vidneforklaringer, der er i direkte modstrid med Tine Aurvig-Huggenberger.

Hvorfor er LO så ikke sikker på at vinde?

Det er dommerens afgørelse og spørgsmålet er, om erindringer af diverse møder har indflydelse på sagen. Om det betyder noget, hvad LO's daglige ledelse undervejs har ment, at tilsagns-ordningen går ud på.

Eller om der i det komplekse regel-grundlag, som pensioner og den tilhørende jura udgør, findes regler og paragraffer, som bekræfter Tine Aurvig-Huggenbergers indstilling til sagen.

Skåret helt ind til benet: Om det ord 'afgang", som står som forudsætning for at få 2/3 af sin løn, når man pensioneres, kan forstås som ren "afgang". Altså også afgang til andet job og ikke som "afgang til pension".

Hvad har været bemærkelsesværdigt ved sagen?

To ting: For det første det, at dommere og Tine Aurvig-Huggenbergers advokat undervejs har haft svært ved at forstå forholdene i fagbevægelsen. De forstår f.eks. ikke, at der er to daglige ledelser - en politisk, hvor forbundsformændene sidder - og så den daglige ledelse, der består af LO-toppen og de øverste embedsmænd.

Det er så at sige to juridiske størrelser, der møder hinanden her. Hvor fagbevægelsen er opbygget og organiseret efter aftaler og overenskomster - f.eks. i pensionssystemerne, hvor arbejdsgiverne osse sidder - og så det almindelige "erhvervsliv", hvor direktion og bestyrelse altid sidder med det endelige ansvar.

Det andet bemærkelsesværdige har været forholdet mellem Tine Aurvig-Huggenberger og hendes tidligere kolleger. Iskoldt til Hans Jensen og Harald Børsting f.eks. - men knus til Lillian Knudsen og til Marie-Louise Knuppert

Hvad med HK? De sidder både i LO's daglige ledelse og fører samtidig sagen for Tine Aurvig-Huggenberger?

Det er også blevet bemærket på tilhørerpladserne, hvor der både har siddet journalister, LO-ansatte og andre arbejdsmarkedskyndige. Hvad vil HK gøre, hvis de taber sagen?

Det vil koste dyrt for medlemmerne, sagen har været længe undervejs, og det kan være svært at forklare en butiksassistent, at forbundet kæmper for en meget lukrativ pension til en højtlønnet tidl. LO-næstformand.

Hvornår afsiges der dom?

Inden for to måneder. Herefter kan sagen meget let gå videre til Landsretten. LO vil efter det oplyste anke, hvis de taber sagen, mens det ikke vides, hvad HK vil gøre, hvis de taber sagen på Tine Aurvig-Huggenbergers vegne.

Er der nogen vindere i sagen?

Der er jo den part, der 'vinder', men det er en dyr sejr for omdømmet. Hvis LO vinder, har man sparet pengene til pension, men tabt på omdømme-kontoen. Mange medlemmer har svært ved at forstå, at toppen har været så vellønnet - selvom mange af ordningerne er ophørt.

Vinder Tine Aurvig-Huggenberger, får hun penge. Enten nu eller når hun pensioneres. Men hun taber også på omdømmet - billedet af den tidligere næstformand som en grådig kvinde bliver ikke vasket af lige med det samme.

På den anden side: Hun har i dag et godt job i et kommunikationsbureau, så hun kan selvfølgelig bare snuppe skillingerne og være ligeglad. Hun er ikke længere en offentlig, endsige valgt person.