Må chefen råbe af dig? Teste dig med et stopur og true dig med fyring, hvis du ikke makker ret? Må han tvinge dig til at arbejde over, uden at varsle dig?
Ja, det må han. For dårlig ledelse er ikke Arbejdstilsynets bord.
Decideret pinligt, lyder det fra ekspert og politikere, der ønsker at arbejdsmiljøloven laves om.
Da tillidsrepræsentant Henrik Larsen fra Københavns Postcenter klagede til Arbejdstilsynet over et psykisk arbejdsmiljø der bar præg af grov tone, systematisk overvågning og fyringstrusler, blev han afvist.
Hvis et dårligt psykisk arbejdsmiljø skyldes chefernes ledelsesstil, har Arbejdstilsynet nemlig ikke beføjelse til at gå ind i sagen, som arbejdsmiljøloven ser ud i dag.
"Det er arbejdsmiljølovens største problem overhovedet. I disse år bliver ansatte mere og mere pressede, og Arbejdstilsynet har ingen midler til at gøre noget ved det, der ofte gør folk syge, nemlig dårlig ledelse. Det er decideret pinligt," siger Ole Gunni Busck, lektor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.
Det kræver ifølge Ole Gunni Busck en lovændring, hvis Arbejdstilsynet skal kunne blande sig i den slags.
"Det mener jeg absolut, politikerne bør gøre," siger han.
Vi blander os ikke i dårlig ledelse
De senere år er der kommet øget fokus på psykiske arbejdsskader, og sidste år blev det psykiske og fysiske arbejdsmiljø formelt ligestillet.
Alligevel er Arbejdstilsynets beføjelser på området bestemt af en lov, der ikke har været til revision siden 1995. Den siger, at alt, der hører under ledelsesretten, må Arbejdstilsynet ikke blande sig i.
Det er årsagen til, at tilsynet ikke gik mere ind i sagerne om det dårlige psykiske arbejdsmiljø på Post Danmarks største arbejdsplads, Københavns Postcenter. Trods adskillige henvendelser og klager var tilbagemeldingen, at ledelse og tillidsrepræsentanter måtte klare problemerne internt.
"I forhold til det psykiske arbejdsmiljø har arbejdsmarkedets parter været med til at udforme en fast praksis for, hvilke problemer Arbejdstilsynet skal reagere over for, og hvilke problemer, der skal løses på den enkelte virksomhed. Eksempelvis føres der tilsyn med mobning, sexchikane og stor arbejdsmængde og tidspres," skriver tilsynschef Karsten Bach Christensen i en mail til Avisen.dk
"En hel del af de problemer, som er omtalt af Avisen.dk – for eksempel hård ledelsesstil, fyringstrusler og overvågning, er dog ikke blandt de problemer inden for det psykiske arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har mulighed for at føre tilsyn med," fortsætter han.
Politikere: Det lyder tosset
Det skurrer i ørerne på adskillige politikere, at Arbejdstilsynet står magtesløse, når de modtager klager om konsekvenserne af en barsk ledelsesstil.
"Det lyder helt tosset. Det virker som et eksempel på en lov, der ikke er fulgt med tiden. Der er sket meget siden 1995," siger Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Beskæftigelsesudvalget.
Han vil nu rejse det for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) med henblik på at drøfte, om loven bør ændres.
Det samme vil Eigil Andersen, beskæftigelsesordfører for SF.
"Vi bør absolut kigge på det her. Vi har tidligere nævnt problemet for beskæftigelsesministeren, og nu vil vi tage det op igen og drøfte, hvad der kan gøres ved det," siger han.
Han finder det absurd, at Arbejdstilsynet skal holde fingrene væk, når det kommer til ledelsens stil:
"Det er en absurd praksis, at der er visse problemer, Arbejdstilsynet ikke må tage op. Princippet bør være, at det, der giver et skadeligt psykisk arbejdsmiljø, skal Arbejdstilsynet kunne tage op."
Også Enhedslisten mener, at Arbejdstilsynet bør kunne gribe ind.
"Det lyder meget underligt. Jeg synes, det er et bevis på, at Arbejdstilsynet ikke er i stand til at gøre tilstrækkeligt meget, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø," siger arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, Jørgen Arbo-Bæhr.
Reglen om, at Arbejdstilsynet ikke må blande sig i problemer, der hører ind under ledelsesretten, blev fastlagt af et metodeudvalg bestående af repræsentanter for arbejdsgiverne og de faglige organisationer i 1995.