De ansatte i afdelingen 'Maxibreve' på Københavns Postcenter fik blandt andet påtvunget overarbejde uden varsling og blev beskyldt for ungdomssløvssind, når de forsøgte at protestere.
Det fremgår af nedenstående brev, som Avisen.dk er i besiddelse af.
De seneste uger har Avisen.dk beskrevet, hvordan det psykiske arbejdsmiljø på postcentret i perioden 2008-2013 blev værre og værre. I dette brev beskrev en gruppe ansatte deres frustrationer, mens problemerne stod på.
De ansattes arbejdstid lå om aftenen frem til klokken cirka 23.00. Overarbejde betød derfor, at de ansatte ofte først fik fri tæt på eller efter midnat.
Brevet er dateret til den 23. januar 2012, og blev udarbejdet af en gruppe ansatte, der var på arbejde i afdelingen 'Maxibreve' den pågældende dag, og sendt til den daværende centerchef.
En anden gruppe ansatte var derimod imod sidste del af brevet, som handlede om, hvorvidt de ansatte arbejdede hurtigt nok. Denne gruppe ansatte frygtede, at ledelsen ville bruge brevet som anledning til at indføre mere kontrol.
En konsekvens af brevet blev netop, at de såkaldte sorteringsprøver blev indført, for at teste, om alle ansatte var hurtige nok.
Brevet:
"Til Centerchef XXX.
Igennem længere tid har arbejdsdagen for den enkelte medarbejder i Maxibreve været noget af en prøvelse. Vi oplever gang på gang at vi bliver tvangsforlænget, at vi ikke kan få fri og at ledelsen konsekvent kun benytter sig af ledelsesretten men ikke ledelsespligten og ledelsesansvaret.
Vi anerkender, at vi som medarbejdere i Post Danmark har skrevet under på at vi vil tage overarbejde når vi bliver bedt om det. Men vi er stærkt utilfredse med omfanget af tvangsforlængelserne og finder det dybt problematisk at ledelsen tilsyneladende mener at de er herrer og mestre over vores fritid og at vi bare skal stå til rådighed når det passer ledelsen.
De fleste af os har børn og et familieliv som vi skal have til at fungere ved siden af vores arbejde.
Vi mener, at vi har ret til at vide hvornår vi har fri. Vi ønsker en ”fyraftensgaranti” så vi har mulighed for at planlægge vores privatliv. Det er klart at vi ikke vil blive ved med at acceptere at blive tvangsforlænget.
Det bliver heller ikke bedre af at det nærmest ikke er til at få fri i afdelingen. Med de arbejdstider vi har, kan det ofte været nødvendig med en fridag i ny og næ, så man kan pleje sin familie og sin omgangskreds. Men vi kan desværre se at det nærmest er umuligt at få fri. Vores frihedsbøger virker ikke, så man er tvunget til at ”skyde i blinde” når man søger fri. Det resulterer i at rigtig mange oplever at de får afslag på frihed.
Vi vil have en nem og overskuelig frihedsbog så vi kan få planlagt vores frihed. Der er også mange der har meget frihed til gode, pga. den store mængde overarbejde og de mange tvangsforlængelser. Det er frihed der skal afvikles og det skal der også være plads til. Men det spærrer jo for at andre kan søge fri.
Hvis ledelsen nu havde sørget for at friheden var blevet afviklet løbende, så ville vi ikke stå i de problemer nu. Hvis ledelsen ikke kan sørge for at alle i afdelingen kan afvikle frihed, så mener vi, at vi er for få ansatte i afdelingen.
Vi bliver ofte beskyldt for at vi ikke laver det vi skal og kollektive skideballer er nærmest hverdagskost. Ledelsen har udtalt at vi ikke opfører os som voksne mennesker og at vi lider af ungdomssløvsind. Vi vil gerne gøre ledelsen opmærksomme på at normer og produktivitet er ledelsesværktøjer. Det vedkommer sådan set ikke os.
Vi er ansat til at yde vores bedste, ikke til at levere 100% i forhold til normen.
Hvis ledelsen er af den overbevisning at der er nogen i Maxibreve som ikke yder deres bedste, så er det ledelsens pligt og ansvar at gøre noget ved det. Det er ikke vores.
Vi vil ikke stå model til at ledelsen bare kan skyde med spredehagl og så bagefter prøve at gøre det til vores ansvar.
Ledelsen har retten til at lede og fordele arbejdet. Så må ledelsen også erkende at de samtidig har både pligten og ansvaret for at gøre netop det.
Set fra vores synspunkt er alle medarbejderne i Maxibreve ansat fordi de har de kvaliteter der kræves og at alle passer deres job. Hvis ledelsen ikke er enige i dette, så er det ikke os der ikke passer vores arbejde, men derimod ledelsen der ikke passer deres.
Maxibreve"