Elizabeth: The Golden Age
Instr.: Shekhar Kapur
Du kommer måske til at føle, at du har set den her film før.
For selvom Elizabeth: The Golden Age er en selvstændig opfølger til den imposante Elizabeth fra 1998, så er især Cate Blanchett så uforglemmelig i hovedrollen som den berømte, britiske dronning, at endnu en historie om kongehusets bejlere, hofsnoge og landsforræderiske snigløbere vækker stærke minder.
I etteren kredsede historien om den unge dronnings vanskeligheder med konspiratoriske katolikker og forsøget på at finde en mage og tøjle begæret.
Især over for en vis baron-bejler, spillet af Joseph Fiennes.
Det samme handler denne toer om.
Trekantdrama
Nu er den jomfruelige herskerinde blot over de 50 år, men stadig kendt som The Virgin Queen .
Og bejleren er opdageren og poeten Sir Walter Raleigh (Clive Owen), som i den historiske omskrivning er gjort til lidt af en ubarberet søhelt.
En sweettalking charmeklud, der har brug for dronningens gunst for at finansiere sine eventyr i Den Nye Verden, men hellere vil borde den betroede hofdame, som også hedder Elizabeth.
I virkeligheden faldt Raleigh ganske rigtigt i unåde, fordi han giftede sig med Elizabeth (hofdamen) uden kongelig godkendelse, men at han også tændte en tøjlesløs ild i gammeljomfruen Elizabeth I, er der ikke historisk belæg for.
Men som dramatisering medfører det et ganske spændende trekantdrama tilsat hoffets klassiske rænkespil, hofintriger og konspiranoia.
For størst er den autentiske trussel fra Den Spanske Armada.
Forførende scenarioer
Spaniens katolske kong Filip skal bare finde et påskud, og i det engelske kongehus står der tilsyneladende altid en forræder på lur.
Elizabeth: The Golden Age er således et episk udstyrsstykke, som den indisk-fødte instruktør Shekhar Kapur atter har iscenesat, så man ikke keder sig et øjeblik.
Det er storladent og dybest set, fyldt med filmiske klicheer, men de opulente kostumer og mageløse slots-scenarier forfører én.
Og det er ganske enkelt et mesterstykke af Cate Blanchett, at hun formår at brænde igennem i så statelige omgivelser.
Den knaldrøde pirat
Hun er ganske enkelt Queen Elizabeth.
Også Geoffrey Rush overbeviser atter som den skarpe rådgiver Walshingam, og så er Clive Owen selve legemliggørelsen af et middelalderligt heltekvad.
Flot er det, når han svinger rundt i skibsreb som en anden knaldrød pirat.
Løgn er det også, men hvis nogen skal stadse historien op, så lad endelig briterne.
De kan det der med royale film!