Ambassadør: Cataloniens regering undgår næppe valg

Den catalanske præsident, Carles Puigdemont, er i et dilemma, der udløser store politiske konsekvenser, uanset hvad han gør.
Den catalanske præsident, Carles Puigdemont, er i et dilemma, der udløser store politiske konsekvenser, uanset hvad han gør. Foto: Jorge Guerrero/AFP

Cataloniens lokalregering har fået en frist indtil mandag 16. oktober til at meddele, om den står ved en uafhængighedserklæring.

Spørgsmålet har store poliske konsekvenser for Spanien og den catalanske region.

Men uanset hvad den catalanske præsident, Carles Puigdemont, meddeler, er det sandsynligt, at hans egen politiske position vil blive udfordret af et nyvalg i Catalonien.

- Det har nogle konsekvenser, uanset hvad han gør, siger den danske ambassadør i Spanien, John Nielsen, der i øjeblikket befinder sig i Catalonien for at holde øje med de politiske begivenheder.

Hvis Carles Puigdemont bekræfter, at regionen har erklæret sig selvstændig, og den spanske regeringen som varslet vælger at suspendere det catalonske selvstyre, er landets fremtid uvis, mener han.

- Hvad det vil føre til er usikkert på nuværende tidspunkt. Men det er relativt sikkert, at hvis de gør det, så vil der hurtigt skulle komme et nyvalg i Catalonien.

Og skulle Carles Puigdemont få lyst til at vige en smule fra kravet om uafhængighed, så ser den politiske situation i Catalonien fortsat usikker ud for Puigdemont.

- Fordi deres støtteparti, det anarkistiske parti der hedder CUP, med stor sikkerhed vil vælte regeringen, hvis ikke det får den her selvstændighedserklæring igennem.

- Hvis han går helt tilbage på den, så er det svært at forestille sig, at de holder hånden under ham, siger John Nielsen.

Det er dog ikke kun i catalansk politik, at man kan vente forandringer.

Senest har Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, fået støtte fra det socialistiske oppositionsparti til at se på en reform af forfatningen, der kan ændre styreformen i regionerne.

Det er ifølge John Nielsen positivt nyt for et land, hvis forfatning ikke er blevet ændret siden 1978.

- Det er virkeligt et fremskridt i forhold til de seneste ugers konfrontationer i Catalonien, siger han.

Catalonien gennemførte 1. oktober en folkeafstemning, hvor et flertal af de afgivne stemmer i Catalonien sagde ja til, at regionen skal rive sig løs.

Stemmeprocenten var dog kun på lige under 43 procent.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.