Alexandras nej til Kongehuset og ja til et borgerligt liv ved lørdagens bryllup kan være begyndelsen på enden for monarkiet. Det mener historiker og kongehusekspert Steffen Heiberg fra Frederiksborg Slot.

»I øjeblikket er det en ønskværdig situation, fordi det skaber opmærksomhed, at Alexandra gifter sig igen, men i det lange løb kan det blive et problem. Monarkiet begynder langsomt at miste det ophøjede, fordi det efterhånden er rent borgerligt. Og det kan være begyndelsen til enden,« siger han.

Grænsen bliver udvisket

Heiberg hæfter sig også ved, at Alexandra ikke er den eneste, der har valgt en borgerlig partner. For Kronprinsen giftede sig med borgerlige Mary, og prins Joachim er kæreste med borgerlige Marie Cavallier

»Den risiko, som Kongehuset nu møder, er, at grænsen mellem, hvad der er kongehus og ikke kongehus bliver udvisket. Det er første gang, at en borgerlig er trådt ind i Kongehuset og ud igen. Og når Kongehuset pludselig er noget, man kan vælge til og fra, så får man et andet kongehus,« siger Jes Fabricius Møller, der er historiker ved Københavns Universitet.

»Kongehuset sidder i dag i bund og grund på et folkeligt mandat, som de ikke må sætte over styr. Indtil videre har Dronningen kunnet styre medlemmerne, der kun står til ansvar over for Dronningen. Men når der pludselig er folk, som ikke er underlagt samme disciplin, så bliver det et problem. For det, de gør, vil stadig have en afsmittende effekt på Kongehuset,« siger Jes Fabricius Møller.

Han mener, at det danske kongehus har været heldigt.

»De personer, der er tilknyttet det danske kongehus, har været meget loyale og ingen har åbnet munden. Det har for eksempel ikke været tilfældet for det engelske kongehus. Derfor er skilsmissen – og Alexandra – også blevet behandlet med så megen diplomatisk sans, at ingen bitterhed er kommet til udtryk,« mener Jes Fabricius Møller.