At omkring 9.100 kontanthjælpsmodtagere modtager over 300.000 kroner brutto i samlede ydelser fra staten, er ifølge Liberal Alliances Joachim B. Olsen et tegn på, at kontanthjælpen er for høj, og at det for denne gruppe ikke kan betale sig at arbejde.
Men den udlægning af tallene giver formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, ikke meget for.
- Det er ren manipulation at stille tallene op på den måde. Det giver et indtryk af, at det er det beløb, man får i samlet kontanthjælp, men det er langt fra tilfældet. Det beløb, du modtager i kontanthjælp, ligger helt fast, alt efter om du er forsøger eller ej, siger Lars Andersen.
Ekstra ydelser oveni
Når det samlede beløb for 9.100 borgere kommer op på 300.000 eller mere før skat, handler det ifølge Lars Andersen om de ekstra ydelser, gruppen er berettiget til. Eksempelvis friplads, børnetilskud og boligtilskud.
- Man giver et billede af, at kontanthjælpsmodtagere får en hulens masse. Men de ekstra ydelser har ikke noget at gøre med, om du er på kontanthjælp eller ej. De udbetales, hvis din indkomst er lav, og du har børn, siger Lars Andersen.
Rammer børnene
Af samme grund giver han heller ikke meget for argumentet om, at tallene er en indikation på, at det for den her gruppe ikke vil kunne betale sig at få et arbejde.
- Selvfølgelig er der en gevinst ved at komme i arbejde. De ydelser, de får, vil de jo også få som beskæftigede med en lav indkomst eller med børn, forklarer han.
Ifølge Lars Andersen er det derfor også børnene, det vil gå ud over, hvis man sænker ydelserne.
- De får jo mange af de her beløb, fordi de har børn. Så bliver det lavere, er det klart, at det også er børnene, det vil ramme, pointerer han.