Kommunerne siger oftere nej, når danskere beder om at hjælp til indskud, elregninger, medicinudgifter, flytning eller tilskud til begravelse.
Ifølge Foreningen for Socialchefer har kommunerne i dag strammere fokus på, om folk selv er i stand til at betale såkaldte 'enkeltydelser'.
LÆS OGSÅ: Joachim B: "Flere ledige bør sættes under administration"
Og her er det rimeligt at bede nogle kontanthjælpsmodtagere om at spare op og betale selv, mener formand Helle Linnet.
- Det nemmeste er at sige ja til at støtte, men det kan vi ikke ud fra en økonomisk begrundelse og en betragtning om, hvad der er rimeligt, siger hun.
Hjælp for 800 millioner mindre
På fem år har kommunerne skåret over 800 millioner kroner væk af støtten til økonomisk trængte.
LÆS OGSÅ: Hjælpen til de svageste skrumper
Ifølge Helle Linnet handler det om, at kommunerne er blevet skrappere til at følge lovgivningen, når det drejer om enkeltydelser efter Aktivloven.
- Der er nogle, som har mulighed for at spare op på kontanthjælp. Hvis to forsørgere bor sammen med deres børn og modtager flere ydelser, har de på nogle punkter samme indtægt som nogle lavtlønsgrupper, siger hun.
Ikke alle kontanthjælpsmodtagere kan dog lægge penge til side, hvis de for eksempel har en høj husleje eller bruger meget medicin. Enlige og unge under 30 år har også et stramt budget.
Det beror derfor altid på en individuel vurdering, om kommunen skal betale enkeltydelser, forklarer Helle Linnet.
- Folk skal have mulighed for at leve anstændigt, siger hun.
Hjemløse kan ikke få huslejestøtte igen og igen
De hjemløses landsorganisation, SAND, har set flere eksempler på, at kommuner afviser at betale støtte til indskud på boliger – og at den hjemløse derfor må blive på gaden.
LÆS OGSÅ: Besked til boligløs: Spar selv op
Men virkeligheden er ikke altid så enkel, indvender Helle Linnet.
- Hvis kommunen gentagne gange har betalt indskud og husleje, men den hjemløse misligeholder sin aftale og ikke betaler regninger, bliver det sværere at få støtte efterfølgende. Den enkelte vælger selv, hvad der er vigtigt. Hvis man ryger 60 cigaretter om dagen eller bruger pengene på øl og andre ting, kan det betyde, at der ikke bliver råd til husleje eller medicin, konkluderer Helle Linnet.
Kom væk fra økonomisk kaos
Når det drejer sig om hjemløse eller psykisk syge, er det heller ikke altid den bedste og mest langsigtede løsning blot at betale enkelte udgifter, når det brænder på, mener Helle Linnet.
Risikoen er, at folk gang på gang på gang ikke kan overskue deres liv og økonomi, og at problemerne derfor gentager sig.
- Nogle gange kan kommunerne ikke forvente, at folk kan spare op. Det er at bede om noget, man ikke kan få. Her kan det være bedre at tilbyde at sætte borgeren under administration. Det kan give den enkelte ro, fordi der bliver styr på økonomien, og man slipper for at tænke på, hvor man skal bo næste gang, siger Helle Linnet.
Pengene skal bruges korrekt
Når danskere søger om støtte til enkeltydelser, skal de dokumentere, at de ikke selv er i stand til at betale.
De hjemløses landsorganisation, SAND, mener, at det er tåbeligt at forlange boner fra hjemløse, som sjældent får kvitteringer fra vaskerier og bagagebokse.
Men Helle Linnet understreger, at kravet til dokumentation er vigtigt.
- Når folk beder om hjælp, er det vigtigt at se, om de faktisk bruger pengene til det, der er bevilliget, siger hun og peger på, at det desværre hænder, at folk bruger pengene på andet end det, der var meningen.
- Kommunerne prøver at finde en fornuftig balance mellem at hjælpe, og at folk også selv må bidrage, siger hun.