Madeleine Røn Juul har netop drukket morgenkaffe med teatrets rengøringsafdeling. Sidste stop på en lille afskedsrundtur til alle medarbejderne for at runde af og kigge lidt tilbage på de sidste fire år.

»Det er en god måde at få sagt ordentligt farvel på,« siger Madeleine Røn Juul fra den chefstol, som hun rejser sig definitivt fra 1. juli. Bag sig efterlader hun sig også et forandret Aarhus Teater. Både på de interne linjer og de skrå brædder.

Da Madeleine Røn Juul fik jobbet som teaterchef lå det i kortene, at teatrets kunstneriske udtryk skulle pudses gevaldigt af.

»Der trængte til at blive rusket op. Inden for musikdramatikken satsede man på musicals, og familieforestillingerne var Astrid Lindgren og Peter Pan. De spændende eksperimenter, der var, fik kun lov at foregå på de små scener, og det har jeg forsøgt at bryde med, blandt andet ved at satse på teaterkoncerter som TV 2 og Beach Boys,« fortæller teaterchefen, der selv nævner Nick Cave Teaterkoncerten og Gregersen-sagaen blandt sine vigtigste kunstneriske fingeraftryk.

Baglæns tumlende

Madeleine Røn Juul kom fra en tilværelse som instruktør og overtog chefposten på teatret helt uden ledererfaring. Hun betegner selv sin første tid på teatret som »baglæns tumlende«.

»Jeg begik den klassiske fejl med at brede mig over for meget. Jeg havde svært ved at sige 'det er ikke mit bord', for jeg vidste ikke, hvad der var mit bord,« siger hun.

Arbejdspresset blev hurtigt for tungt, og en heftig omgang stress bed sig fast i nakken på hende. Hjertebanken, svimmelhed, tunnelsyn og en vane med at vågne klokken 04.00 om natten og spekulere på arbejdet – lige meget om hun gik i seng klokken 22.00 eller 02.00.

»En dag sad jeg til et møde og blev pludselig helt slap. Jeg kunne næsten ikke løfte armene. Jeg fik slæbt mig gennem dagen, men næste morgen kunne jeg ikke stå op,« fortæller hun.

Der gik ikke mere end halvanden måned, før ilden i hende brændte for meget til, at hun kunne holde sig hjemme, og hun vendte tilbage til arbejdet igen. Arbejdspresset blev der imidlertid ikke ændret på, så stressen fik bugt med hende igen i slutningen af 2007, og hun var denne gang sygemeldt i tre måneder.

Ikke færdig

Kort efter hun vendte tilbage til teatret igen, skulle hendes fremtid diskuteres, idet hendes fireårige kontrakt nærmede sig enden. Hun ønskede selv at blive tre år mere, men bestyrelsen tilbød hende kun et enkelt.

»Det kunne jeg kun sige nej til. Man kan enten se det som en teknisk fyring eller et år på prøve, og det sagde min selvrespekt fra overfor,« fortæller hun.

Selvom hun også forlader teatret med en vis lettelse, er det med en fornemmelse af at have sat noget i gang, som hun ikke fik lov at gøre færdig.

»Jeg har ikke nået det, jeg gerne ville. Vi mangler ligesom tryk to. Da jeg startede, handlede det om at skabe nye tider, og nu har vi fået et ensemble (skuespillerhold, red.), som er perfekt, og som jeg gerne ville arbejde videre med. Der er en masse projekter, som jeg ikke når. Blandt andet havde jeg en drøm om at lave et stykke, hvor man fjernede væggen mellem Store Scene og Scala og slog scenerne sammen, så man kunne se skuespillerne fra begge sider,« forklarer hun begejstret.

Tilbage til gulvet

Når Madeleine Røn Juul rejser sig fra chefstolen er det for at træde tilbage på gulvet, hvor hun kom fra. Hun genoptager sig tidligere arbejde som freelance instruktør, og blandt de første opgaver er opsætningen af 'Don Carlos' på netop Aarhus Teater.

»Jeg glæder mig rigtig meget til at skabe værker igen. At have tid til fordybelse og til at lade stoffet besætte én. Her på teatret har jeg også selv instrueret, og det har været små åndehuller for mig, men det har ikke været muligt at være 110 procent på, fordi jeg også skulle varetage mit arbejde som chef. Det får jeg tid til nu, og det ser jeg frem til,« siger hun.