Jyder har sikkert altid haft en mistanke om det, men nu er det bevist. Københavnere er nogle skvat.
Sølle 74,6 år kan en borger i Københavns Kommune forvente at leve, mens det ser anderledes gyldent ud for århusianerne. Middellevetiden i Århus Kommune er nemlig helt oppe på 77,6 år.
Altså hele tre år mere til at nyde intense chokoladekager fra den århusianske bagerkæde Emmerys, en solskins-eftermiddag på caféerne ved Århus Å og en rundvisning på Ceres-bryggeriet med dertil hørende gratis øl.
Århus lunt i svinget
Det er Institut for Folkesundhed, der har beregnet middellevetiden for de nye kommuner. En middellevetid er lig med det antal år, et nyfødt barn kan forvente at blive, men det er selvfølgelig et gennemsnit.
Her ligger Århus Kommune ganske lunt i svinget. Kommunen sniger sig lige ind i den bedste tredjedel med en 27.-plads med 1,7 år op til topscoreren, som er Rudersdal Kommune. Her bliver borgerne i gennemsnit 79,3 år gamle.
Københavns Kommune, som består af den indre del af København, ligger derimod helt i bund.
Lige med undtagelse af de to små kommuner Læsø og Fanø er ingen af de 15 kommunale bundscorere beliggende i Jylland eller på Fyn, men er koncentreret på Lolland-Falster, i det sydvestlige Sjælland samt vest for København.
Dog skal jyderne, inden de skadefro læner sig selvtilfreds tilbage og begynder at nynne Jyden, han er stærk og sej og lignende viser, lige kaste et blik på kommunerne nord for København.
Whiskybæltet er nemlig tilsyneladende blevet omdannet til et tilholdssted for sundhedsapostle, for hele syv af listens top-15-kommuner ligger lige nord for hovedstaden.
»Den gennemsnitlige levetid hænger tæt sammen med uddannelsesniveaau og socialt tilhørsforhold,« forklarer Jes Søgaard, direktør for DSI Institut for Sundhedsvæsen.
Sunde højtuddannede
Han vurderer, at Århus Kommune ligger lidt over landsgennemsnittet, fordi kommunen befinder sig i den høje ende af den sociale skala.
Der er mange uddannelsesinstitutioner i byen, og en del studerende bliver hængende efter færdiggjort uddannelse. Folk med høje uddannelser lever generelt sundere og dyrker mere motion.
»Men tre års forskel er alligevel ganske meget. Det svarer til forskellen i middellevetid mellem danskere og svenskere. Det betyder, at en borger i Københavns Kommune har en 30 til 40 procents højere årlig dødsrisko end en borger i Århus Kommune,« fortæller Jes Søgaard.
Seniorforsker Knud Juel ved Statens Institut for Folkesundhed forklarer, at hovedstæder generelt har en lidt lavere middellevetid end resten af landet, og det gælder tilsyneladende også for København.
»Der er en større ophobning af såkaldt dårlige liv i hovedstæder, mens de der lever længst, de rige og højtuddannede, ofte flytter lidt uden for byen,« siger seniorforsker Knud Juel.