Børnechecken er en populær ydelse, uanset om der er en polsk ørn eller tre danske løver uden på forældrenes pas.
Nye tal viser, at 1.578 danskere har modtaget tyske børnepenge - 'Kindergeld' - i 2013. Det har kostet den tyske statskasse 50,2 millioner kroner.
Det oplyser Bundesagentur für Arbeit, der har udbetalt pengene, til Avisen.dk.
Til sammenligning har 500 tyskere - altså under en tredjedel - modtaget danske børnepenge i samme periode.
Udbetaling Danmark, der har udbetalt pengene herhjemme, kan i modsætning til myndighederne i Tyskland ikke oplyse, hvor mange millioner kroner tyskerne har hævet.
Men der er samlet set tale om et overskud i dansk favør, vurderer Jon Kvist, der er professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.
"Da Danmark blev en del af EU, frygtede vi, at tyskerne ville komme og tage vores folkepension, men i dag - 40 år senere - er det altså os, der tjener mest på børnepenge-forretningen," siger han.
Varm politisk kartoffel
Børnechecken er blevet en stor politisk sag, fordi regeringen vil give borgere fra andre EU-lande ret til danske børnepenge en måned efter første arbejdsdag.
Debatten har dog handlet mest om de 3.000 polakker, der har hævet en dansk børnecheck i 2013, fordi deres børn typisk bor i Polen, hvor leveomkostningerne er lavere end i Danmark.
"Tallene nuancerer debatten, fordi de viser, at danskere også rejser ud for at arbejde og bliver behandlet ordentligt," siger Jon Kvist.
"Mere end dobbeltmoralsk"
En dansk familie med to børn på et og fire år får 31.560 kroner i børnepenge om året.
En tysk familie med to børn på samme alder får 33.552 kroner om året. Familien får enten pengene som et skattefradrag eller en månedlig ydelse. Det er valgfrit.
Ifølge professoren fra Roskilde Universitet er det dog de færreste - uanset om de er øst- eller nordeuropæere - der rejser efter en pakke med velfærdsydelser. De fleste rejser efter et job.
Det bekræfter Robert Olejnik, der er formand for en faglig klub for 200 polske byggearbejdere i København.
"De fleste bliver først klar over, at der er noget, der hedder en børnecheck, når de er i Danmark. Det eneste, de har haft i hovedet, er, at de danske lønninger er fem gange højere end de polske," siger han.
R: V og K skylder svar
Tirsdag indledte skatteminister Morten Østergaard (R) forhandlinger om børnechecken.
SR-regeringen vil fjerne et optjeningsprincip, der blev vedtaget under VK-regeringen i 2010. Optjeningsprincippet betyder, at EU-borgere skal have arbejdet i Danmark i to år, før de kan få det samme beløb på børnechecken som danske statsborgere.
Ifølge EU-Kommissionen er kravet om to års arbejde i Danmark i strid med EU-retten, og Danmark har derfor de facto fjernet kravet, så blandt andre østeuropæere er blevet ligestillet med danskere. Men lovgivningen er altså ikke fulgt med.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) understregede på et pressemøde tirsdag, at hun vil følge EU-retten i forhold til børnechecken, men at hun vil øge kontrollen i forhold til dagpenge og kontanthjælp.
Hun støttes af skatteministeren, der mener, at de tyske tal er et godt eksempel på, at EU-samarbejdet fungerer.
"Det må være besynderligt for tyskerne at følge en dansk debat om jordbærplukkere, og hvad ved jeg, når de kan konstatere, at der er flere danskere, der modtager børnepenge i Tyskland end modsat," siger Morten Østergaard og giver aben videre til oppositionen.
"Jeg synes, at V og K skylder svar på, hvad de kalder den aktivitet. Vi kalder det fri bevægelighed og går ind for det," siger skatteministeren.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen.
For første og andet barn: 184 euro eller 1.398 kroner om måneden.
For tredje barn: 190 euro eller 1.444 kroner om måneden.
For fjerde barn og derover: 215 euro eller 1.634 kroner om måneden.
Til sammenligning får danske børnefamilier mellem 1.468 og 915 kroner om måneden per barn.
I Danmark er ydelsens størrelse ikke afhængig af, hvilket nummer i rækken barnet er, men hvor gammelt barnet er.
Småbørnsforældre får mere end forældre til teenagere.
Kilde: Bundesagentur für Arbeit, Tyskland og Borger.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.