Lærernes topforhandler Anders Bondo Christensen har vundet et afgørende skridt i bestræbelserne på at påvirke et kommende regeringsindgreb.
Markant flere danskere mener nemlig, at Anders Bondo Christensen er troværdig i forhold til danskere, der mener det samme om modparten Michael Ziegler fra KL (Kommunernes Landsforening).
Og den folkestemning kan blive guld værd for lærerne, når regeringen som forventet, griber ind i konflikten.
Det mener kommunikationsekspert og lektor ved Københavns Universitet Klaus Kjøller på baggrund af en helt frisk meningsmåling blandt vælgerne i lockoutens indledende fase.
- Meningsmålinger som denne påvirker politikernes vurdering af, hvad man kan skabe forståelse for i befolkningen. Jo stærkere lærerne står i det offentlige omdømme, desto mere må regeringen overveje at give dem indrømmelser, hvis regeringen griber ind i konflikten, siger Klaus Kjøller.
Undersøgelsen er gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 924 danskere i begyndelsen af denne uge.
Mens 30 procent af danskerne mener, at Michael Ziegler er troværdig, mener en større del på 40 procent det samme om Anders Bondo Christensen.
Klaus Kjøller pointerer, at selvom konflikten først og fremmest handler om arbejdstid og ansættelsesvilkår, så spiller hovedpersonerne i sagen en stor rolle for konfliktens udfald.
- Når forhandlerne i en så omfattende konflikt som denne her går ud på den store scene i tv foran hele befolkningen, har det meget stor betydning, hvem der står på scenen. Især for de mange mennesker, der ikke gider læse lange dokumenter, men får de fleste af deres oplysninger fra tv og andre nyhedskanaler.
Professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet vurderer, at Anders Bondo Christensen scorer point hos danskerne med sine udmeldinger.
- Bondo har spillet sine kort meget smukt. Han har pointeret, at for ham handler konflikten ikke om ussel mammon - altså om at få mere i løn. Den retorik passer perfekt til danskernes krisebevidsthed. Samtidig har Bondo pointeret, at han ønsker kvalitet i undervisningen og blot vil have anstændige arbejdsvilkår for lærerne. Begge dele er noget, danskerne har forståelse for, vurderer Flemming Ibsen.
Klaus Kjøller peger på en andre årsager til, at Anders Bondo Christensen af flere danskere anses for at være troværdig sammenlignet med Michael Ziegler.
- Bondo har været i stand til at tegne situationen sådan, at han fremstår som villig til at forhandle, smidig og parat til at lægge løsningsforslag på bordet. Modsat fremstår Ziegler som en ubøjelig repræsentant for en alt-eller-intet-linje. Mange danskere tror ikke på, at Ziegler reelt er indstillet på at finde et kompromis, vurderer Klaus Kjøller.
Målt på troværdighed fremstår Anders Bondo Christensen endnu bedre hos forældrene til skolebørn end i befolkningen generelt.
Hele 47 procent af forældrene vurderer ham til at være troværdig. Michael Ziegler står sig dog også godt blandt forældrene, hvor 39 procent anser ham for at være troværdig.
Når det gælder om at være dygtig, så ser danskerne dog nogenlunde ens på de to topforhandlere.
45 procent mener, at Michael Ziegler er dygtig til at varetage kommunernes interesser, mens 51 procent synes, at Anders Bondo Christensen er ferm til at fremme lærernes ønsker.
Og når næsten hver anden dansker synes, at Michael Ziegler gør det godt som topforhandler, er det ifølge Klaus Kjøller værd at bemærke. Fordi Zieglers udgangspunkt har været svært:
- Ziegler har som repræsentant for KL (Kommunernes Landsforening, red.) offentligt direkte afvist de indrømmelser, som lærerforeningen har været indstillet på at give. Dermed har Ziegler og KL fået en næsten umulig opgave i forhold til kommunikation, for man kan ikke både demonstrere forhandlingsvilje og samtidig køre med ultimative krav.
Mens Anders Bondo Christensen altså kan glæde sig over som person at blive anset for troværdig af 40 procent af danskerne, er han anderledes i modvind, når det gælder substansen i konflikten.
I den nye måling er danskerne blevet spurgt om, hvilket udfald de foretrækker, hvis regeringen griber ind i konflikten.
Her siger kun 18 procent, at de foretrækker et indgreb, der tager størst hensyn til kravene fra lærerne. Lidt flere - 21 procent - foretrækker, at der tages størst hensyn til kravene fra KL.
De tal vil blive bemærket af finansminister Bjarne Corydon (S) og de øvrige ministre i regeringen, vurderer professor Flemming Ibsen, der som forsker har fulgt mange konflikter på arbejdsmarkedet. For regeringen er parat til at tage øretæver for at efterkomme KL's krav.
- Denne her regering er nærmest så langt ned i meningsmålinger, som den kan komme, og i netop denne konflikt tror jeg, at regeringen har sat sig for ikke at ryste på hånden. Den har en langsigtet strategi om at gå hårdere til fagbevægelsen. I det her tilfælde betyder det, at der skal trylles flere timer ud af lærerne, og retten til lokal ledelse af skolerne skal styrkes, siger Flemming Ibsen.
Både Flemming Ibsen og Klaus Kjøller peger imidlertid på, at der er grænser for, hvor stejlt regeringen kan tillade sig at stå over for lærerne.
- Lærerne er nogle af de sidste tilbageværende kernevælgere hos SF, så især for SF er det vigtigt, at regeringen imødekommer i hvert fald nogle af lærernes krav. Og for både SF og Socialdemokraterne gør det sig jo gældende, at de i høj grad er blevet partier for offentligt ansatte, så de skal passe på baglandet i denne konflikt, vurderer Flemming Ibsen.
I den nye måling er der størst opbakning til, at regeringen ved et eventuelt indgreb deler sol og vind lige. 47 procent foretrækker således et regeringsindgreb, der tager lige store hensyn til begge parters krav.
- Danskerne er et konsensus-folk, som vil elske det, hvis enten parterne finder en løsning, eller hvis regeringen forstår at strikke et kompromis sammen, der tager hensyn til krav fra begge sider, siger Klaus Kjøller.
Opbakningen til et kompromis mellem parterne og Anders Bondo Christensens føring på troværdighed peger dog umiddelbart i retning af, at lærerne står godt i konflikten.
Men lærerne har langt fra vundet konflikten. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet, der gennem årtier har fulgt konflikter på arbejdsmarkedet.
Han konstaterer, at offentligt ansatte er meget afhængige af politisk medvind, når nye overenskomster skal på plads.
- På det offentlige område er der et politisk baseret aftalesystem. Derfor er det i høj grad op ad bakke for Danmarks Lærerforening at komme gennem med sine krav, når nu regeringen og et flertal i Folketinget ønsker en reform af folkeskolen, som blandt andet indebærer, at lærerne skal være flere timer på skolen, siger Jørgen Steen Madsen.