Landets mange arbejdsløse skal væbne sig med tålmodighed, for der er lys for enden af jobkrise-tunnellen.
Om bare tre år vil udviklingen nemlig for alvor vende, og der vil igen begynde at være mange flere ledige job, viser en analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det skriver Jyllands-Posten.
Årsagen til de kommende ledige stillinger er, at mange ældre om få vil nemlig gå på pension, og så vil der for alvor være brug for flere hænder.
"Om fem år tror jeg, at vi vil diskutere, at der mangler arbejdskraft en række steder," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea til avisen.
Alt efter hvor kraftigt de forskellige reformer på arbejdsmarkedet slår igennem, hvilket er styrende for hvor længe danskerne bliver på arbejdsmarkedet, kan det føre til, at Danmark ligefrem må bede om assistance i udlandet.
"Man kan sagtens risikere en situation, hvor vi er nødt til at importere arbejdskraft igen," lyder det videre fra Michael Svarer.
Men selvom der er lysere tider forude, så venter tre år med mørke og kø på jobcentret. De kommende år fra til og med 2013 er således præget af stilstand i forhold til antallet af ledige stillinger.
Frem mod 2013 genvindes blot 9.000 ud af de 180.000 arbejdspladser, der er tabt i krisen.
Kilde: Epn.dk og AE