Når kommunerne behandler revalideringssager og sager om fleksjob indhenter de i mange tilfælde udtalelser om en borgers funktionsevne fra en psykolog eller psykiater.
Men ofte underkendes udtalelserne fra fagpersoner i kommunernes endelige vurdering af borgerens arbejdsevne.
Sådan lyder kritikken fra psykologerne og psykiaterne.
”Det er snarere reglen end undtagelsen, at det bliver underkendt. Med de sager jeg har haft, har det generelt været sådan, at det er blevet underkendt,” siger psykolog Villy Hansen.
Baggrunden for udtalelsen er en aktuel sag om 58-årige Birger Andersen, hvor Københavns Kommune traf afgørelse imod udtalelser fra Villy Hansen, om at det kunne få fatale konsekvenser, hvis hans patient blev presset over evne.
”Et betydeligt problem”
Både psykologernes og psykiaternes organisationer fortæller, at der ikke lyttes særligt godt efter deres faglige råd, når kommunen indhenter udtalelser til brug i en vurdering af en borgeres arbejdsevne.
Formanden for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), psykiater Niels Siebuhr kalder det ’et reelt problem af en betydelig størrelse’ og ’en ulempe ved systemet, som regelmæssigt afstedkommer problemer’.[pagebreak]
”Det, som jeg personligt og flere kollegaer har oplevet, er, at når man giver en beskrivelse af en psykisk ringe formåen, bliver det talt raskere eller negligeret af kommunen,” siger Niels Siebuhr
Dødssyg eller ingenting
Han fortæller, at kommunerne ofte kræver, at psykiateren erklærer en borger kronisk syg, hvis det skal have indvirkning i revalideringssager, sygedagpengesager eller fleksjob.
Det giver ikke mening, lyder argumentet, fordi der i tilfælde af eksempelvis depression altid er en lille chance for at en person kommer sig.
"Bare man skriver, at der er spinkel, lille chance for, at personen får det bedre, så er det ud på i arbejdsprøvning. De forbehold, man opstiller, kan de (kommunerne, red.) ignorere," siger Niels Siebuhr.
Hovedstaden afviser kritik
I landets største kommune genkender man ikke billedet af, at psykologer og psykiaternes anvisninger negligeres i sager om arbejdsevne.
”Jeg synes nærmest tværtimod, at vi lægger rigtigt meget vægt på lægers og psykologers udtalelser. Vi går ofte for meget op i diagnoser og ikke borgerens reelle kompetencer – hvad de kan i deres hverdag og deres fritid,” siger Tine Hornbak, afdelingschef i Jobindsats, der hører under Jobcenter Nyropsgade i Københavns Kommune.
Psykologer og læger fokuserer for ensidigt på den rolle, når de kritiserer kommunernes arbejdsevnevurdering, siger hun. [pagebreak]
"Vi skal se på borgeren faktisk formåen ud fra oplysninger fra læger, psykologer, fra leverandører, egne samtaler med borgeren og dennes ønsker," siger Tine Hornbak og fortsætter:
"Vi ser ikke udelukkende på diagnoserne, men forholder os til lægernes og psykologernes udtalelser om behandlingsmuligheder og funktionsniveau."
Skærpede omstændigheder
Formanden for de selvstændige psykologer under Dansk Psykolog Forening, Vibeke Lunding Gregersen, møder ofte problemstillingen, når hun taler med medlemmerne.
Hun mener, at der i tilfælde som med Birger Andersen bør gælde skærpede regler til inddragelse af psykologens udtalelse.
”Hvis psykolog skriver, at det kan have fatale konsekvenser for borgeren, hvis ikke anbefalingen følges, skal det selvfølgelig tages meget alvorligt ikke mindst i tilfælde, hvor der er selvmordstruende adfærd," siger Vibeke Lunding Gregersen.
Læge, bliv ved din læst!
Tine Hornbak mener, at læger og psykologerne bør have mere tiltro til sagsbehandlernes evner og erkende, at de ikke sidder med det fulde billede.[pagebreak]
”Det, som lægerne efter min mening ofte gør forkert i disse sager, er, at de ofte udtaler sig om den pågældende skal have fleksjobs eller pensioneres,” siger hun og fortsætter:
”De skal holde sig på deres egen banehalvdel. De skal beskrive, hvilke funktionsniveau borgeren har og hvilke skånehensyn, der skal tages. De skal ikke udtale sig om, hvilken ydelse borgeren skal have.”
Niels Siebuhr er enig i, at psykiatere ikke skal lege sagsbehandlere.
”Man har fra politisk side valgt at arbejdsevne er en socialfaglig vurdering og ikke en lægefaglig vurdering. Det er der jo fornuft i, fordi jeg ikke har faglig indsigt i, hvilke jobsituationer, der passer den enkelte. Men når det drejer sig om depression eller lignende, er det ingen god regel, at det er sådan,” siger Niels Siebuhr.
Arbejdsevnemetoden er en metode til at beskrive, udvikle og vurdere en borgers arbejdsevne. Det helt overordnede mål er at hjælpe ledige eller sygemeldte borgere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Ifølge lovgivningen skal arbejdsevnemetoden anvendes i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Metoden kan også bruges i sager om kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge.