Ann Møller Zinck er en af de dyre damer i Aalborg. I snit koster en privat dagplejeplads i kommunen 6800. Vil du have dit barn hos Ann Møller Zinck, er prisen 7689 om måneden.
Det betyder, at hun får 38.000 om måneden for at have fem børn. Havde hun været komunalt ansat dagplejer, havde hun fået 21.500. For forældrene betyder hendes pris, at når kommunens tilskud er trukket fra, giver de 4370 kroner mere om året end for en kommunal dagplejeplads.
Alligevel er der altid fyldt op hos Kærby dagpleje, der er kendt for at give de fem dagplejebørn en hverdag fyldt med ture i naturen og faglighed, for Ann Møller Zinck er selv uddannet pædagog.
”Det er et drømmejob. Her bliver jeg ikke mødt af en mur af ”vi plejer”. Det er lysten, der driver værket, og jeg bestemmer selv. Børnene og jeg er ude hver dag året rundt, og det er vi både, fordi jeg synes, det er godt for dem, og fordi jeg selv brænder så meget for naturen,” siger hun.
Hun arbejdede i mange år i skolefritidsordning, før hun tog pædagoguddannelsen. Men da hun var færdig, havde hun mistet lysten til at arbejde i det offentlige.
”Mine gamle studiekammerater siger 'Men det gik da så godt for dig. Hvorfor er du så blevet dagplejer?' Og det er rigtigt, at det gik godt - Jeg langt fra skrabede mig gennem uddannelsen, tværtimod og jeg brændte virkelig for det. Men i det offentlige arbejder man under beslutninger, som oftest bliver truffet af nogen uden faglig indsigt. Så mister man modet, og jeg ved med mig selv, at det ville være dræbende at møde ind med nogen, der mest kom på arbejde for at spise deres madpakke,” siger Ann Møller Zinck.
Udover, at hun selv planlægger sin hverdag og sætter prisen, har hun også kun åbent 41 timer om ugen mod de kommunales 48 timer. Og så er der en række regler, som Ann Møller Zinck ikke skal bekymre sig om.
For eksempel kan hun med forældrenes tilladelse køre på ladcykel med børnene. Havde hun været kommunalt ansat dagplejer, var det heller ikke blevet til heldagsture i naturen. Faste hele naturlegestuedage er som udgangspunkt udelukket i det offentlige, fordi dagplejerne af hensyn til arbejdsmiljøet kun må skifte børnene ved et puslebord, der kan indstilles i højden.
”Nu skifter jeg bare på et underlag på græsplænen. Jeg synes ikke, det er et problem. Jeg har en stor tro på, at arbejdsglæde kan forebygge ondt i ryggen,” siger Ann Møller Zinck.
Trods prisen er der ikke nogen form for økonomisk fripladsordning eller nedsat betaling hos de private dagplejere. Det udelukker mange lavtlønnede og enlige forsørgere, og også de fleste socialt udsatte børn. Det har Ann Møller Zinck tænkt en del over.
”Børn fra socialt udsatte familier, der principielt kunne få allermest ud af at være hos mig med tæt voksenkontakt, et godt måltid mad hver dag og de mange ture ud, er udelukket. Sådan er det,” siger hun.
Den konsekvens ligger langt fra etikken i pædagogfaget, hvor man netop vægter socialt ansvar og modstand mod at opdele børn i A og B-hold.
”Hvis du havde spurgt mig for et år siden, havde jeg sagt, at vi skulle kæmpe for at få udbredt friplads-ordningen til det private. Nu har der været for mange sager om omsorgssvigtede børn. Det er for meget ansvar at give én voksen at skulle have kontakten med forældrene i belastede familier, vurdere hvornår barnet tager skade og om familien skal have hjælp med noget,” siger Ann Møller Zinck.
Hun peger på, at der ikke er krav om nogen form for uddannelse af de private dagplejere, og at de kun får 2-3 tilsyn om året fra kommunens tilsynsførende pædagoger.
”De kommunalt ansatte dagplejere får supervision og mange flere besøg. Jeg kan principielt ikke engang spørge kommunens pædagogiske konsulenter til råds, hvis et barn har problemer,” siger Ann Møller Zinck.
Ann Møller Zinck har regnet på sin løn. Ud af de 38.000 kroner, går der omkring 10.000 om måneden til økologisk mad, legetøj og bleer til børnene, leje af den spejderhytte hun og to andre private dagplejere kan anvende til ly for dårligt vejr en-to dage om ugen og løn til musikpædagogen, der kommer hver 14. dag, og transport på udflugterne.
Derudover skal hun selv lægge penge fra til pension og slitage på hjemmet. Til gengæld får hun ligesom alle dagplejere et fradrag på 46 procent.
"Jeg ligger et fordelagtigt sted i byen og har et godt ry, men det er jo ikke givet, at jeg altid kan få fyldt butikken helt op. På den anden side er det jo mig, der bestemmer, at vi skal bruge penge på musikpædagogen og alle turene,” siger hun.
Hun har gjort op med sig selv, at selvom det er lavstatus i pædagogfaget at være dagplejer og langt fra idealerne at være selvstændig. Så har hun truffet det rigtige valg.
”Alternativet er, at mange ikke kan stå inde for de betingelser, de er nødt til at arbejde under og byde børnene i det offentlige. Så forlader de faget helt. Men mange kunne være den pædagog, de ønsker at være, ved at vælge det private,” siger Ann Møller Zinck.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.