Efter masser af sure miner har DR nu besluttet at afsløre antallet af SMS-stemmer i kanalens seersucceser X Factor og Talent. Det skriver berlinske.dk.
"Det er meget vigtigt for os, at seerne kan have tillid til DR, og til at deres stemmer tæller," siger underholdningsredaktør i DR, Jan Lagermand Lundme, til berlingske.dk
Antallet af SMS-stemmer bliver dog først offentliggjort efter programmerne. Det sker dels for at undgå, at bookmakere kan regne ud, hvem der vinder, og dels for ikke at sætte deltagere i bås hverken som vindere eller tabere.
Tidligere sæsoners SMS-stemmer forbliver DR's lille hemmelighed.