USA's præsident Barack Obama har sat hele sin prestige ind på at få fred i Mellemøsten.
I hvert fald har han inviteret Israels premierminister Benjamin Netanyahu og palæstinensernes præsident Mahmoud Abbas til Washington den 2. september.
Begge statsledere har takket ja, og det er første gang i 20 måneder, at israelere og palæstinensere skal forhandle direkte om en fredsløsning.
Udenrigsminister Hillary Clinton siger, at målet er en varig fredsløsning inden et år.
Der er dog stadig mange uløste problemer bl.a. de jødiske bosættelser i de besatte områder og Jesusalems status, der skal løses, inden en aftale kan komme i stand.
Også præsident Mubarak fra Egypten og Jordans kong Abdullah er blevet inviteret "på grund af deres kritiske rolle" i bestræbelserne på succes.
Obama vil holde møder med de fire ledere, efterfulgt af en middag med dem den 1. september.
Tony Blair, den særlige repræsentant for Mellemøstkvartetten - som omfatter USA, FN, EU og Rusland - er også inviteret.
Dagen efter, den 2. september, er der trepartsmøde i udenrigsministeriet mellem Hillary Clinton, Benjamin Netanyah og Mahmoud Abbas.
"Jeg beder parterne om at holde ud, at bevæge sig fremad, selvom det er vanskelige tider, og til at fortsætte arbejdet for at opnå en retfærdig og varig fred i regionen," siger Hillary Clinton ifølge BBC.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.