Får du stress af overtrafikerede veje, der dagligt sander til i kø og kaos? Tripper du i frustration, mens du venter på forsinkede busser - eller på tog, der udebliver i myldretiden?
Og glæder du dig derfor over udsigten til nye veje, broer og tog?
Ja, så kan du meget vel glæde dig for tidligt, for de kommende års massive trafikinvesteringer, der skal fjerne trængslen og bringe os hurtigere til og fra job, er truet.
Slår alarm
Baggrunden er, at trafikforskere og de store rådgivende ingeniørfirmaer mangler et stort antal anlægsingeniører, der skal tegne de veje, broer, jernbaner, metro med mere, som skal stå klar til indvielse senest i 2020.
Dermed kan beskæftigelse til tusindvis af ledige håndværkere også være i fare.
"Regeringen har planlagt gigantiske anlægsprojekter for i alt 150 mia. Alle projekter skal udføres inden 2020 og flere af dem endda samtidig. Men mangel på ingeniører med de rette kompetencer kan betyde, at der kun kommer meget få og meget dyre bud," siger Per Homann Jespersen, trafikforsker ved Roskilde Universitetscenter.
"Det kan betyde, at staten må vælge at udskyde projekterne. Der er risiko for, at vi står i et meget alvorligt scenarie," advarer trafikforskeren.
Månelanding
Christian Munch-Petersen, der er civilingeniør og specialist i udbud og projektering inden for anlægsområdet, siger:
"I mine 35 år i branchen har jeg aldrig set så massive investeringer i anlægsområdet. Jeg imødeser voldsomme problemer med at rekruttere erfarne ingeniører med de rette kompetencer, så det kan både betyde forsinkelser og anlæg af en ringere kvalitet."
Som hvis en månelanding var planlagt af folk, der ikke tidligere havde beskæftiget sig med rumfart, forventer Christian Munch-Petersen mange og alvorlige begynderfejl og forsinkelser.
"Hvis politikerne søgte folk til at bygge en raket, der skulle sendes til månen, ville de sikkert få en masse ansøgninger, men næppe fra folk med tilstrækkelig erfaring og kompetence," siger han.
Rettidighed og kvalitet
Også Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet, frygter, at manglen på ingeniører får konsekvenser for både rettidigheden og kvaliteten.
"Konsekvensen for fru Jensen bliver, at hun skal vente længere på de nye anlæg, som desuden bliver langt dyrere at renovere, fordi de er af en ringere kvalitet," siger han.
En rundringning til de tre store rådgivende ingeniørfirmaer, som ofte projekterer de store projekter, bekræfter situationens alvor.
Såvel Grontmij Carl Bro, Cowi og Rambøl giver udtryk for, at de forgæves forsøger at rekruttere anlægsingeniører. De efteruddanner tilmed på fuld kraft eksempelvis bygningsingeniører til anlægsingeniører, men det rækker ikke.
Eksempelvis har Cowi de seneste to år ansat 150-200 medarbejdere til infrastrukturområdet og omskolet 70 bygningsingeniører.
”Men vi efterspørger stadig erfarne og kompetente anlægsingeniører,” siger Lars-Peter Søbye, administrerende direktør i Cowi-koncernen.
Svenske og britiske ingeniører
Arne Buhl Petersen, direktør for anlægsdivisionen i Grontmij Carl Bro, oplyser, at han er i fuld gang med at bringe blandt andet svenske og britiske anlægsingeniører i spil - og med at flytte ingeniører fra andre sektorer til firmaets anlægsdivision.
"Men der er og bliver opgaver inden for anlægsområdet, som vi ikke byder på i erkendelse af, at vi ikke kan garantere den tilstrækkelige kapacitet til en kvalificeret løsning," erkender han.
Også Rambøl undlader i mangel på anlægsingeniører at byde på opgaver, oplyser Axel Emil Christensen, direktør for Trafik og Infrastruktur i Rambøll.
"Det bekræfter situationens alvor. At aktører som Rambøl og Grontmij Carl Bro ikke byder ind på alle store anlægsopgaver er helt uhørt og ikke tidligere set. De plejer at byde på alt," siger Christian Munch-Petersen, specialist i udbud og projektering inden for anlægsområdet.
"Enig. Det er et nødskrig," lyder det fra trafikforsker Per Homann Jespersen far RUC.
"Meget uheldig"
Trafikminister Lars Barfod (K) er i denne uge ikke at træffe for en kommentar, men formanden for Folketingens Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), betegner manglen på anlægsingeniører som "meget uheldig".
"Jeg ser dog ikke så sort på fremtiden, og manglen giver ikke anledning til, at vi udskyder anlægsprojekter, for heldigvis findes der et højt antal dygtige anlægsingeniører i de øvrige EU-lande, der kan træde til," siger Damgaard Larsen.
Men det duer ikke, mener ingeniørerne.
"Glem det. Det holder desværre ikke i praksis," siger formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft:
"Der er en sproglig barriere. Ingeniørerne skal kunne tale dansk, når de skal samarbejde med bygherren og håndværkerne."
Eksempler:
- Femern-forbindelsen
- Moderne tog-signalanlæg
- Nye motorveje
- Bedre adgangsforhold til kollektiv transport
- Hurtigtog København-Aalborg.
- Metro-ring i København
- Letbane i Århus
- Højhastighedsbane København-Ringsted