'Det som ingen ved', tre stjerner

Instr. Søren Kragh-Jacobsen

'Nogen' burde måske have overvåget Søren Kragh-Jacobsen, da han skød optagelserne til sin spillefilm nummer 10. For så kunne 'nogen' have advaret ham om, at en spændingsfilm, der tegner et skrækscenarie af Danmark som et overvågningsamfund styret af hemmelige efterretningstjenester, i det mindste bør være spændende.

I 'Det som ingen ved' har man desværre så travlt med at holde styr på den flerstrengede fortælling, at man bruger mere tid på at klø sig i nakken end på at affugte håndflader i bukselåret.

Først får vi præsenteret en mystisk brand i et sommerhus, hvor 'nogen' med afslørende dokumenter åbenbart er kommet for tæt på 'noget'. Så møder vi børne-entertaineren Thomas Deleuran (Anders W. Bertelsen) og kommer med til en familiemiddag, hvor vi forstår, at han og konen skal skilles. Hvilket iøvrigt INTET har med filmens videre forløb at gøre, men derimod vidner om, at Søren Kragh-Jacobsen ikke er bleg for at kaste en masse afstikkere i persontegningen, selvom man i forvejen holder tungen lige i munden for at fange temaet.

Det blir i familien

Mere essentielt er det derfor, at Thomas er bror til Charlotte (Sonja Richter), som prøver at fortælle ham 'noget', men pludselig bliver fundet druknet efter en omgang vinterbadning i Malmø. Det viser sig, at søsteren efterlader nogle dokumenter, der skjuler 'noget' om deres afdøde fars fortid i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Thomas kontakter en gammel kollega (Henning Jensen), der virker, som om han ved 'noget', han ikke vil sige. Heldigvis møder han søsterens veninde Ursulu (Maria Bonnevie), og sammen finder de endnu en gammel kollega til farmand, nemlig Hemmingsen (Baard Owe), der rent faktisk ved 'noget' om en hemmelig svensk kontakt, som han måske godt vil sige. I baggrunden spøger dog et større politisk rænkespil og ikke mindst en gammel kæreste til Thomas, som nu er død, men også vidste 'noget', ligesom der er også er ugler i mosen indenfor familiens egne rækker.

Kan du følge med?

Et skær af 'Kongekabale'

I al den forvirring er en politisk thriller hermed sat i søen, og sandelig om ikke børne-entertaineren Deleuran pakker sit skrupskøre sokketeater sammen og i stedet forvandler sig til en slags Ulrik Torp – den journalistiske sporhund, som Anders W. Bertelsen spillede så godt i 'Kongekabale'.

Her stod Rasmus Heisterberg bag manuskriptet, som han også gør i 'Det som ingen ved', og det ses især på hovedpersonens karaktertræk. Anders W. Bertelsen fremturer således atter med sit velkendte 'bekymret og bister'-register, hvilket dog ikke redder dette stort anlagte konspiranoia-produkt fra at ende på dybt vand.

Forspil og sidespring er der masser af, men når det gælder det højdramatiske klimaks, er instruktøren langt fra klassisk sammensværgelses-action a la 'Enemy Of The State', 'Pelikan Notatet' og 'Tre døgn for Condor', som han ellers indrømmer at se op til. Kragh-Jacobsen er ingen Scott, Pakula eller Pollack og 100 minutters (i øvrigt flot fotograferet) paranoia, klaustrofobi og katten efter musen fiser blot ud i et speget spørgsmål om, hvorvidt der forekommer udemokratiske aktiviteter i vores lille hyggelige andedam?

Endnu en børnefilm?

Garanteret, der gør! Og eftersom 'Det som ingen ved' angiveligt bygger på masser af facts, hvorfor så ikke lave en drønspændende dokumentar i stedet?

Det ville være mere troværdigt og skræmmende end de mange løse tråde, som fiktionen i det her tilfælde efterlader. Grundlæggende spørger man faktisk hele vejen gennem filmen sig selv, hvorfor Thomas Deleuran ikke bare kommer ud for en 'ulykke', når han nu er lige så nysgerrig som sin søster, som de hemmelige mørkemænd med lethed fingerede en drukneulykke på? Filmmagerne glemmer ganske enkelt at give skurkene et motiv for IKKE bare at myrde vores i øvrigt temmelig klodsede helt. Det er en stor fejl i min thriller-bog.

Visse karrierer vender den forkerte vej. Søren Kragh-Jacobsen startede så fint for 30 år siden med 'Vil du se min smukke navle' og 'Gummi-Tarzan', men efter den mildest talt overvurderede 'Mifunes sidste sang' ramte han bunden i den håbløse 'Skagerrak'.

'Det som ingen ved' har tematisk en virkelig god idé, men der skal en mere sikker hånd til, før Søren Kragh-Jacobsen når fordums storhed. Måske er det tid til endnu en børnefilm …?