Mangemillionæren Christian Kjær er arving til betongiganten FLSmidth og valgt til byrådet i Rudersdal Kommune for de konservative.
Han findet det helt naturligt, at chefer oftere ser sagen fra andre chefers synsvinkel. Og han så han gerne, at erhvervslivets ledere fik endnu mere magt i kommunerne.
I de nyvallgte byråd sidder erhvervsspidserne på 20 procent af pladserne.
"20 procent er ikke meget, når man tænker på, hvor kompliceret verden er i dag. Der er regnskaber, moms og skat og alle de ting, man skal tage hensyn til. Og kender du ikke til de ting, tænker du følelsesmæssigt," mener Christian Kjær.
Han mener for eksempel, at han kan bruge sin erfaring fra byggebranchen til at skaffe billige priser, når kommunen skal bygge skoler og renovere plejehjem.
Rideinstruktør
Christian Kjær tager nu hul på sin anden periode i et byråd med borgerligt flertal.
"Det er klart, det giver en anden tankegang. I politik tænker man mere på, at man skal ind og have nogle poster. Mens dem, der kommer fra erhvervslivet, mere tænker på, hvem man kan bruge hvor. Også selv om den der lidt kedelige, der har forstand på tal, ikke har fået det spark op af vælgerne, som han fortjener, så bruger man vedkommende på den plads, han er bedst til," siger han.
Derfor er chefer også bedre til at lede kommunerne. For som Christian Kjær siger:
"Du ansætter ikke en rideinstruktør til at lede din virksomhed."