Overfaldet på en 26-årig brasiliansk kvinde bosiddende i Schweiz har sendt chokbølger gennem både Schweiz og kvindens hjemland.
Paula Oliveira blev i mandags banket så voldsomt af tre skinheads, at hun mistede de tvillinger, hun var gravid med, skriver Politiken.dk
Derudover blev hun skåret cirka 100 gange i kroppen under det 10 minutter lange overfald, og flere steder var der ridset racistiske budskaber ind i hendes krop.
Desuden var der også adskillige steder skåret kendingsbogstaverne til det højreorienterede Schweizisk Folkeparti, SVP, ind i hendes hud.
Angrebet har sendt rystelser gennem ikke bare Schweiz, men også Brasilien, hvor der på tv er blevet vist billeder af hendes skamferede mave.
"Det, de har gjort ved min datter, er som i en skrækfilm," har Paula Oliveiras far sagt til brasiliansk tv.
Kvinden er jurist og arbejder ifølge Jyllands-Posten for A.P. Møller-Mærsk i Schweiz.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.