Pia er for nedringet, og Bo har taget sin slidte hættetrøje på, når der kommer fine kunder på besøg i firmaet.

Selv om et mindretal af danske arbejdspladser har regler for påklædningen, har mange en holdning til, hvad der er korrekt påklædning.

-> Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu !

I en undersøgelse lavet af Wilke for Avisen.dk, svarer 27 procent, at de har syntes, at deres kollegas påklædning var upassende.

”I Danmark bliver dress code betragtet som latterligt. Vi har en idé om, at alle af sig selv bør vide, hvad der er passende påklædning i det enkelte job. Men sådan er det jo ikke,” siger Sanne Udsen.

Læs også:

Chefer trætte af medarbejdernes upassende sommertøj

Hun er etikette-ekspert og medforfatter til bogen 'Takt og Tone på Jobbet'. Hun kender problemet med påklædning fra de virksomheder, hun kommer i.

I virkeligheden kunne en nedskrevet, detaljeret dress code løse mange problemer, mener hun. Men det er meget udansk.

’Nåh, kunne der ikke blive råd til en hel t-shirt’

Når medarbejdere skyder helt forkert med tøjet, er det Sanne Udsens erfaring, at kollegerne prøver at løse det med det, hun kalder halvmorsomme bemærkninger.

”Så står de der og siger ’Nåh, kunne der ikke blive råd til en hel t-shirt’. Men det nytter sjældent. Hvis man rammer helt forkert med påklædning, er man ofte også lidt socialt tonedøv, og forstår ikke den slags hentydninger,” siger hun.

Læs også:

Disse aktiviteter gør dig sløv på jobbet

Hvis kollegaens påklædning er et problem for en, er der bedre at gå til chefen.

”Hvis man for eksempel skal til møder sammen ude hos kunder, og kollegaens påklædning gør det akavet, så må chefen tage stilling til det og tale med vedkommende,” siger Sanne Udsen.

I Mærsk holder de hættetrøjer og mavekorte t-shirts ude med regler.

Mærsk kalder det for ’professionel og business-like påklædning’. Hvis man i sit job repræsenterer Mærsk, betyder det jakkesæt og slips og matchende påklædning for kvinder.

Læs også:

Vi kan ikke undvære arbejdspladsens hofnar

Dress code på Esplanaden

Mærsk forklarer deres dress code med, at de har aktiviteter i 140 lande og dagligt er i kontakt med mange forskellige nationaliteter. Bare i hovedkontoret på Esplanaden er der mere end 60 nationaliteter.

”En fælles dress code er et af mange tiltag som gør, at vi møder hinanden på lige fod og sikrer, at vi er inkluderende, når vi omgås hinanden i dagligdagen,” forklarer Mikkel Elbek Linnet, Group Press Officer.

I Nordea har de også mange medarbejdere, der repræsenterer virksomheden. Men ingen nedskrevne regler for påklædning.

Hverken for landbrugskonsulenterne, der forventes at have gummistøvler i bagagerummet, eller erhvervsafdelingen, der skal matche de administrerende direktørers jakkesæt.

Læs også:

Sveddryppende kolleger er et hit

Bare fødder i banken

Personalechef i Nordea Niels Gregers Hansen mener, at selvregulering er langt at foretrække frem for at give alle oplevelsen af at blive styret i deres tøjvalg.

”Man skal ikke lave en regel, som 8.500 mennesker bruger tid på, når der kun er ganske få gange om året, der er brug for den,” siger han.

Niels Gregers Hansen mener, at medarbejderne blot skal åbne øjnene og se, hvordan deres kolleger er klædt. De få gange om året, nogle rammer forkert, bliver de kaldt til samtale, hvor han beder dem åbne øjnene.

”Det handler ikke om, at de er forkert klædt. Det kan man ikke sige. Men den måde de er klædt, forvirrer det budskab, de prøver at sende. Det har ingen lyst til,” siger han.

I følge etikette-eksperten Sanne Udsen er bare mandefødder et af de største fejltrin i påklædning på jobbet.

Men i Nordea har personalechefen faktisk set bare mandefødder i sandaler i kantinen. Det er der ikke nødvendigvis noget i vejen med, mener personalechefen. Det kommer an på om fødderne sidder på medarbejdere med kundekontakt.

Læs også:

Syv tips: Sådan falder du ind i et ungt team