Midt- og Vestjyllands Politi anholdt tirsdag en 43-årig mand fra Gullestrup ved Herning, der sigtes for at have dræbt en 51-årig mand med knivstik.
Den 51-årige blev fundet død i sin brændende lejlighed på Lyngens Kvarter i byen. Politiet kunne konstatere, at han var blevet stukket adskillige gange med kniv, inden ilden opstod.
Drabet menes at være sket omkring klokken 01.15 natten til tirsdag.
Den anholdte 43-årige nægter sig skyldig.
Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Herning onsdag formiddag, oplyser vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard, Midt- og Vestjyllands Politi.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.