Tv-værten Cecilie Hother er gravid.
Det fortæller hun selv i et opslag på Instagram.
"Det er koldt udenfor, men min voksende mave varmer," lyder det blandt andet fra den 40-årige tv-vært, der også fortæller, at familieforøgelsen sker til sommer.
Cecilie Hother danner par med koncerndirektøren Thomas Gregers Honore, som hun mødte, da de begge cyklede til Paris for Team Rynkeby. De har sammen datteren Ellinor, som de fik i 2016. Thomas Gregers Honore har derudover to drenge.
Artiklen fortsætter efter billedet
Cecilie Hother og Thomas Gregers Honore skal have endnu et barn. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
I forbindelse med sin første graviditet fortalte Cecilie Hother, at hun lider af sygdommen PCO, som kan gøre det svært at få børn. Lille Ellinor var derfor lidt af et mirakel, lød det dengang fra tv-værten.
- Naturen ville noget andet, end lægerne havde forudset, og jeg er sindssygt glad for, at det er gået så let. Det er sgu et mirakel, sagde hun dengang til Alt for damerne.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.