Hver morgen er der ældre mennesker i hele landet, som skal have hjælp til alt det, de ikke kan selv. De skal i bad, have mad, medicin og hjælp til indkøb.
Problemet er bare, at der ikke er personale nok i ældreplejen til at hjælpe de ældre.
Og i sommerperioden, som vi nu går ind i, melder vikarbureauerne pas, og landets ældre kan forberede sig på en sommer med akut mangel på ferieafløsere.
Flere steder i landet kan ikke engang de private vikarbureauer, som kommunerne betaler i dyre domme for at skaffe afløsere, følge med.
Det har fået Herning Kommune til at søge ferieafløsere ned til 16 år. De unge afløsere lokkes med 69 kroner i timen, hvis du er fyldt 16 år , skriver Berlingske.