Skrevet i samarbejde med Ellen Stampe.
Retten i Aalborg frikendte i dag to 16-årige drenge, der var anklaget for vold mod deres klassekammerat på Farsø skole.
De to klassekammerater var blandt andet tiltalt for at have
lagt en bomuldssnor fra den enes hættetrøje rundt om den forulempedes hals. Det
resulterede i et seks millimeter bredt brændemærke på halsen. Men dommeren ved
retten i Aalborg mente ikke, at der var tale om andet end mobning.
Kun den ene af de anklagede drenge udtalte sig i retten. Han
blev ved med at sige, at det bare var for sjov.
Anklagemyndigheden ville have de to dømt for vold, men
retten frifandt dem, og betegnede de ting, de havde lavet som mobning.
Forældrene til den forulempede var ikke skuffede over
dommen. Ifølge dem var det ikke vigtigt for deres søn at få plageånderne dømt,
men nærmere at der blev sat fokus på mobning ikke mindst på landets
folkeskoler.
De to anklagede er begge blevet smidt ud af Farsø skole.