JAAAA!

Michael Mørkøv brølede sin begejstring ud, så man troede, at Vordingborgs vartegn Gåsetårnet skulle slå revner.

Saxo-Tinkoffs måske mest loyale hjælperytter var hurtigst i den massespurt, som efter mange angrebsforsøg alligevel afgjorde DM i landevejscykling.

- Det var en kæmpe forløsning. Alle ved, at vi ikke vandt løbet sidste år, og i dag var jeg ikke med, da løbet så ud til at være afgjort halvvejs. Det var en stor skuffelse. Men pludselig så vendte bøtten, og jeg vandt. Fantastisk, siger Michael Mørkøv.

Og i virkeligheden var det slet ikke meningen, at den loyale hjælperytter skulle snuppe sejren.

Det fortalte han, mens han stadig stod og fik lykønskninger fra holdkammerater og konkurrenter.

- Det var en kaotisk spurt. Jeg skulle køre den for Matti Breschel, og da der manglede 300 meter så jeg, at han ikke var bag mig, så besluttede jeg, at jeg bare skulle køre, og så holdt jeg heldigvis til målstregen.

- Jeg havde slet ikke nogen god dag derude. Det var først, da der manglede et par omgange, at jeg følte, at jeg havde gode ben, siger Michael Mørkøv, som karakteristisk for sin loyalitet ikke ville sige, at dette var et bevis for, at han skulle have været udtaget til Tour de France:

- Jeg er ikke engang den stærkeste i dag. Og det at jeg viser, at jeg kan vinde en spurt om det danske mesterskab, beviser ingenting. Det er ikke det, holdet har brug for i Tour de France.

Sejren var Michael Mørkøvs første som professionel landevejsrytter, og han ser i første omgang frem til at køre Post Danmark Rundt senere på året i sin nye dannebrogstrøje.

- Det er jeg herrestolt over.

/ritzau/