Der er kommet et væld af nye arbejdsformer med internettet, smartphones og apps' indtog i de flestes hverdag.
Arbejdstagerne har unikke problemer og er sårbare over for specifik udnyttelse, som EU-lovgivning ikke har sikret dem imod - indtil nu.
- Fra nu af vil ingen arbejdsgivere kunne misbruge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, siger Enrique Calvet Chambon fra parlamentets liberale gruppe Alde.
Han har været ordfører for direktivet igennem forhandlingerne.
Omkring tre millioner mennesker arbejder nu som bud for Just Eat, Deliveroo og Wolt, som hurtigudrykkende rengøringshjælp eller lignende.
De skal nu informeres om alle væsentlige aspekter af deres ansættelseskontrakt inden for højst syv dage, efter at de er begyndt i deres job.
Det er eksempelvis startdato og varighed for ansættelsen, løn samt standardarbejdstid for ansatte med uforudsigelige arbejdstider.
De får desuden ret til kompensation, hvis en af deres vagter aflyses sent af arbejdsgiver. Der indføres også et forbud mod at kræve betaling for obligatoriske kurser på arbejdet og prøveperioder på over seks måneder.
Paloma López fra den socialistiske gruppe Gue/Egl har været medordfører på direktivet. Hun stemte imidlertid imod direktivets vedtagelse, da hun ikke kan stå inde for den lov, der er kommet ud af forhandlingerne i EU.
- Det største problem er alle undtagelserne for direktivet. Folk der arbejder mindre end 12 timer om måneden er ikke inkluderet, folk der arbejder på havet, offentligt ansatte og mange flere, siger López.
I alt mener hun, at yderligere tre millioner arbejdere kunne være dækket af direktivet uden disse undtagelser.
Ifølge López inkluderede det oprindelige lovforslag de nu udeladte grupper - som blev skåret fra efter pres fra visse medlemslande i forhandlingerne.
/ritzau/