I starten af november blev atletiksporten ramt af en massiv skandale, da en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) afslørede omfattende og systematisk doping i russisk atletik.
14. januar kan sporten så få endnu en gedigen lussing, når Wada fremlægger anden del af rapporten.
- Richard Pound (chefen for undersøgelsen, red.) vil fremlægge resultaterne omkring beskyldninger om udbredt doping i international atletik, skriver Wada i en pressemeddelelse, hvor det tilføjes:
- Rapporten vil også inkludere den uafhængige kommissions undersøgelser af både opførsel, som måske er kriminel, og imod verdens antidopingregler.
Ud over dopingafsløringerne omkring russisk atletik indeholdt den første rapport også antydninger af omfattende korruption i toppen af Det Internationale Atletikforbund (IAAF).
Der er stadig undersøgelser i gang i IAAF efter den første rapport fra Wada.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.