En brand hærger onsdag formiddag en etageejendom i Nykøbing Mors. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Vagtchefen opfordrer til at gøre plads til redningspersonalet, der arbejder ved den brændende bygning i Vestergade og understreger også over for lokalbefolkningen, at den nationale sirenetest klokken 12 ikke har noget med branden at gøre.
Det står endnu ikke klart hvad årsagen til branden er, eller om nogle personer er kommet til skade.