Vold på arbejdspladsen: Færre får erstatning

Erstatning for arbejdsskader er styrtdykket. FTF mener, at årsagen er afvisning af psykiske følgeskader.
Færre ofre for vold på arbejdspladsen får tildelt arbejdsskadeerstatning.
Færre ofre for vold på arbejdspladsen får tildelt arbejdsskadeerstatning. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scandpix

Medhold i sager om erstatning for arbejdsskader er dykket markant de seneste år. I 2010 blev 80 procent af sager om arbejdsskadeerstatning anerkendt, mens de seneste tal fra 2016 viser, at det er under halvdelen. Det skriver Jyllands-Posten.

Det har givet anledning til nødråb fra en række fagforbund og fagforeninger, der har sendt et åbent brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. FTF, der er hovedorganisation for mere en 450.000 offentligt og privatansatte, peger på, at flere af deres medlemmer har psykiske følgeskader af meget voldelige episoder, som ikke får medhold i deres sager.

- Når folk får afslag på erstatning for psykiske følgevirkninger, argumenteres der ofte for, at personen ikke er robust nok eller har fået sine psykiske problemer af andre grunde, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey, til Jyllands-Posten.

Faldet i erstatning for arbejdsskader skyldes en dom i højesteret fra 2013, der fik Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til at indføre en bagatelgrænse ved sager for arbejdsskader, der ikke gav varige mén. Myndighedernes afgørelser siger således, at størstedelen af psykiske arbejdsskader hører under denne kategori.

- Mindre skader, som går over af sig selv, kan som udgangspunkt ikke anerkendes. Det har betydet, at antallet af anerkendelser er faldet siden 2013, siger afdelingschef ved AES Lone Frosch til Jyllands-Posten.

Psykiske følgeskader er ikke mindre skader

Bente Sorgenfrey afviser, at der er tale om mindre skader, når det kommer til mange af afgørelserne for psykiske mén, som medarbejdere har pådraget sig på grund af vold.

En sygeplejerske var en sen aften ude hos en psykisk syg mand, der havde misbrugsproblemer. Her blev hun overfaldet, udsat for kvælertag, hevet ned på gulvet og givet fire-fem knytnæveslag. Efterfølgende oplevede hun svære psykiske problemer som følge af overfaldet. Hun søgte om at få de psykiske følgeskader anerkendt som en arbejdsskade, men blev afvist.

Derfor bliver der nødt til at blive taget affære fra politisk hold.

- Politikerne bliver nødt til at kigge på udviklingen. Mange af vores medlemmer oplever at få afvist sager, der handler om meget voldelige episoder, siger Bente Sorgenfrey.

Hun vil gerne have, at Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ændrer praksis.

Politisk handling

På Christiansborg lader det til, at bekymringen fra fagforbundene er blevet taget alvorligt. Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, er også bekymret for udviklingen.

- Vi kan tydeligt se, at anerkendelsesprocenten er faldet siden højesteretsdommen i 2013. Og den problematik kommer til at indgå i den nye arbejdsskadelovgivning, som vi skal i gang med at forhandle om her i foråret, siger Bent Bøgsted, der også er formand for Beskæftigelsesudvalget, til Jyllandsposten.

Derfor skal lovgivningen rettes ind og præciseres. Det handler ifølge Bent Bøgsted om folks retsfølelse, og at lovgivningen lever op til det, som lovgiverne ønsker.

Det var ikke muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V).

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.