Hvad har Danmark at bidrage med til VM i Rusland?
Er Danmark et af slutrundens grå elementer, som kun betyder noget for de, der kommer fra og holder med Åge Hareide og Jon Dahl Tomassons hold?
Der er scoret nul mål imod det danske forsvar i 2018 og holdet har ikke tabt i 14 kampe. Så er vi VM's mulige overraskelse og et foreløbigt uovervindeligt hold - eller bliver vi VMs småkedelige nullermænd?
Det vurderer Medianos fodbold-eksperter Francis Dickoh og Jonas Hebo Ramussen her. Dickoh er tidligere prof-spiller i Grækenland, Skotland, Holland, Belgien og Norge samt medaljevinder for tre forskellige klubber i Superligaen. Jonas Hebo Rasmussen er spiller for HIK i de danske divisioner og tidligere på kontrakt hos Arsenal i Premier League.
De vurderer her det danske hold efter, at vi har set Danmark i den næstsidste testkamp mod Sverige lørdag aften i Stockholm.
Du kan høre hele udsendelsen her:
I udsendelsen kan du også høre en vurdering af, hvorfor det vil gøre ondt at undvære den skadede Andreas Bjelland, der har været en af Danmarks bærende spillere i hele kvalifikationen.
Eller hvorfor, at savnet af Nicklas Bendtner heller ikke er uvæsentligt. Nicklas Bendtner har trods mindre sportslig dominans været en væsentlig joker under Hareide.
- Han er reelt landsholdets næstmest populære spillere efter Christian Eriksen, og han kunne være kommet i spil som joker undervejs i turneringen, måske endda før Andreas Cornelius, Viktor Fischer og Martin Braithwaite, siger Jonas Hebo Rasmussen i dagens udsendelse.
I udsendelsen kan du blandt andet høre og få svar på følgende spørgsmål:
- Hvor stort et problem er det, at Åge Hareide måtte sende de skadede Nicklas Bendtner og Andreas Bjelland ud af truppen?
- Hvordan løser man problemet, at fire ud af fire forsvarsspillere risikerer at have højreben som det foretrukne? Og kan modstanderne drage fordel af dette?
- Fik vi de rette svar omkring f.eks. midtbanespiller William Kvist i landskampen mod Sverige?
- Hvad lærte Danmark af at spille en kamp, hvor Christian Eriksen - holdets ubetingede stjernespiller - ikke er til rådighed?
- Hvad mener panelet om Åge Hareides offentlige diskussion med den vragede La Liga-spiller Daniel Wass, som mange med kendskab til spansk fodbold undrer sig over, at der ikke er plads til i den danske trup?
- Og mange andre emner.