De moderne mennesker var langt fra de første mennesker i Europa. Da vores forfædre ankom til Europa, havde neandertalerne allerede boet her i hundredetusinder af år.
Men menneskeslægtens historie i Europa strækker sig endnu længere tilbage, og det sætter en ny undersøgelse streg under.

Det skriver forskning.no, Videnskab.dk’s norske søster-site, i en artikel bragt på Videnskab.dk.
Knoglerester fundet i det nordlige Spanien er nemlig helt op til 1,4 millioner år gamle – og har samtidig træk, der er usædvanlige for området.
Det fortæller forskere fra Spanien i et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fundet består af et stykke overkæbe, nogle tænder og et kindben.
De er udgravet i byen Atapuerca i det nordlige Spanien, der i øvrigt ligger på Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela – også kendt som ‘Caminoen’.

Den nye datering gør fundet til de tidligste dele af et menneskeansigt fundet i denne del af verden.
Knoglestumperne stammer fra menneskearten Homo erectus, mener forskerne bag den nye undersøgelse. Homo erectus spredte sig til at Afrika, Asien og Europa. De gik på to ben og brugte stenredskaber.

Men knoglerne har ifølge forskerne tilhørt en variant af Homo erectus, som på nogle punkter har været anderledes end andre mennesketyper, der levede på samme tid.
Det nybeskrevne Homo erectus­-ansigt har særtræk omkring tænder og kindben, og vinklen på næsen er anderledes, end man har set hos andre medlemmer af slægten.
»Det er noget andet. Det er virkelig fantastisk,« siger zoolog og lektor Torfinn Ørmen til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Fundet er nu blevet en del af det store puslespil, som forskerne er i gang med at lægge for at afdække de tidlige menneskearters bevægelse rundt i Europa.
De allertidligste spor efter mennesker på grænsen mellem Europa og Asien er fundet i Georgien og går næsten 1,8 millioner år tilbage.
I Ukraine har man fundet spor, der tyder på, at mennesker har været til stede for omkring 1,4 millioner år siden.

Da de østlige fund generelt ser ud til at være ældre, mener forskerne bag det nye studie, at deres nye datering styrker ideen om, at de tidlige menneskearter i Europa spredte sig fra øst til vest.
Men ikke alle fund taler ind i den opfattelse.

Et nyligt publiceret studie har for eksempel undersøgt spor efter mennesker i Rumænien, der kan være op til to millioner år gamle – og dermed endnu ældre end de mere østlige fund fra Georgien.
Forskningsområdet er med andre ord i udvikling, og de store perspektiver kan nå at ændre sig endnu.
»Hvad der skete, er ikke sikkert, vi har ikke noget overblik over de tidlige udvandringer,« siger Torfinn Ørmen til forskning.no ifølge Videnskab.dk.