Parret, der aldrig bliver stemt ud af ´Vild med dans', tager endnu en svingom sammen.
Det bliver derfor igen Christiane Schaumburg-Müller og Claus Elming, der skal guide danskerne gennem konkurrencen, hvor mere eller mindre kendte mennesker dyster i de klassiske danse.
Mr Vild med dans skiftede sidste sæsons partner Andrea Elisabeth Rudolh ud til fordel for Christiane Schaumburg-Müller.
Og de valser altså videre i næste.
"Vi har en utrolig god kemi både på og uden for arbejdet. Jeg tager gerne en sæson mere sammen med Christiane," siger Claus Elming til Billed Bladet.
Finalen udspiller sig på TV2 den 19. november. Og allerede inden afslutningen af denne sæson melder TV2's underholdningsredaktør Gitte Madsen ud, at der er planer om en ny sæson af danseshowet.