I samarbejde med bilmærket Bugatti, har det danske legetøjsfirma Legos specialdesignere været i gang med lidt af en opgave.
Det skriver FDM.
Designerne har bygget en tro Lego-kopi af den dyre Buggati Chiron.
Bilen er bygget af over 1 millioner forskellige dele, og den har taget hele 13.000 mandetimer at bygge. Ikke alt er dog legoklodser. Bilen består også af en stålramme, nogle batterier, 3D-printede gear og rigtige hjul fra Bugatti.
Samlet vejer den 1,5 tons.
I disse dage vækker bilen opsigt på et stort bilshow i den franske hovedstad Paris. Men bilen kan mere end blot at stå til pynt.
For Legos ingeniører har koblet hele 2.304 små Lego-motorer sammen, hvilket yder 4 kilowatt - svarende til 5,3 hestekræfter. Og det er faktisk nok til, at bilen kan køre 30 km/t.
Den er endda blevet testet af Le Mans-vinder Andy Wallace, der er officiel testkører for Bugatti.
Farten på legobilen er godt nok lidt under en 'normal' Bugatti Chiron, der kan ramme 420 km/t.
Ideen om at bygge en Bugatti Chiron i naturlig størrelse opstod, efter at Legos designere havde bygget en model af bilen i størrelsesforholdet 1:8.