Årene går, før Tina for alvor tør konfrontere sin bror, der er skilt og far til tre små børn, med, at han er alkoholiker. Nu fortryder hun af hele sit hjerte, at hun ikke greb ind før. Især når hun tænker tilbage på den dag, hvor hun trådte ind i brorens hjem, der var fyldt af røg fra en åben brændeovn.

Han sad bedøvet af druk i en stol omgivet af sine små børn, der havde rædslen malet i ansigterne.

Vi er bange

Og vi skal netop turde blande os, når vi ved – eller bare har en mistanke om – at forældre drikker.

Det mener blandt andre Allan Jonas, som er konsulent hos Hope.dk, der er Danmarks mest besøgte hjemmeside om alkoholproblemer. På hjemmesiden spørger mange pårørende, om de har lov til at blande sig, når alkoholikernes børn bliver svigtet.

»Vi er så bange for at blande os i andres liv, at vi skubber vores egne fornemmelser til side. Desværre går berøringsangsten ud over børnene, og det bliver et tabu, der skal holdes skjult for andre,« siger han.

Og højst sandsynligt kender de fleste af os et barn med en fuld forælder. Eksperter skønner nemlig, at der er cirka 200.000 børn af alkoholikere i Danmark.

Ifølge psykiater og læge ved alkoholbehandlingen på hospitalerne i København Finn Zierau skal man gribe ind, hvis man har den mindste mistanke.

Og man bør opfordre den fulde forælder om at gå til sin læge.

»Det kan være, at barnet virker indelukket, eller at den voksne lugter af alkohol klokken 10 om formiddagen. Så kan man sige: Jeg er bekymret for, at der er noget galt. Du lugter, som om du har drukket. Har du det godt? I første omgang er det ikke noget, man vil få tak for, men det er det rigtige at gøre,« forklarer læge Finn Zierau.

Ingen kontakt til børn

Mette Moesgaard, som er børnefamiliesagkyndig og arbejder med alkoholikere, er enig.

»Nogle alkoholikere er slet ikke klar over, hvor meget drikkeriet påvirker deres børn, fordi de lever i sin egen afhængighedsverden og lukker ned for kontakten til deres børn. Derfor skal pårørende stole på deres fornemmelser og handle,« mener hun.

Tina var bange for gøre noget, fordi hun frygtede, at broren ville tage sit eget liv.

»Skilsmissen gjorde ham ustabil, og han var ked af, at han ikke så børnene hver dag. Hvis jeg konfronterede ham, ville han vælte helt. Men man skal altid gribe ind for børnenes skyld,« siger hun.

Tina er anonym af hensyn til brorens børn, men redaktionen kender hendes navn.