Vi ofrer os gerne for kollegaen
De fleste af os dækker gerne for en kollega med problemer eller et presset privatliv. Man kan godt drive rovdrift på solidariteten, advarer eksperter

Du tager lige en time ekstra, fordi din kollega skal nå hjem og hente børn. Eller du tager et par ekstra sager over på dit skrivebord for at hjælpe kollegaen, der har personlige problemer for tiden.

De fleste af os vil gerne hjælpe andre på arbejdspladsen, viser en meningsmåling, som Wilke har udført for Avisen.dk.

Selv en lidt doven kollega kan forvente, at omkring en fjerdedel af kollegerne vil stille op og hjælpe med en opgave, hvis det bliver nødvendigt.

I virkelighedens verden ville hjælpsomheden være endnu større, mener Hanne V. Moltke, der er ledelseskonsulent i Attractor og i den forbindelse besøger mange danske arbejdspladser.

"Når man spørger sådan lidt abstrakt, vil der være en del, der svarer nej til at hjælpe. Men står de i situationen, hvor kollegaen er syg af kræft eller har store problemer på hjemmefronten, stiller de op," siger hun.

Samme erfaring har lektor Henrik Lambrecht Lund fra RUC, der er ekspert i arbejdsliv.

"Den individuelle solidaritet er meget stærk på arbejdspladserne. Vi er klar til at hjælpe hinanden og at gå meget langt for at få tingene til at lykkes. Den mere kollektive solidaritet, for eksempel forholdet til fagforeninger, er der ikke samme opbakning til, men når det gælder om at være der for kollegerne, stiller vi op," siger han.

Styrke - og en fare

Ifølge Hanne Moltke og Henrik Lambrecht Lund er sammenholdet en klar styrke. Den kloge leder organiserer arbejdet, så medarbejderne sammen er ivrige efter at få opgaverne til at lykkes. Det kræver blandt andet, at får størst mulig indflydelse på, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Så kan der være luft til at tage individuelle hensyn.

Men begge eksperter advarer om, at det også kan gå galt. Der er en reel risiko for, at medarbejdernes sammenhold og offervilje bliver udnyttet og drevet rovdrift på.

"Det her virker kun, hvis der i det daglige er ressourcer nok. Hvis en eller flere konstant skal strække sig længere, end det egentlig er rimeligt, forsvinder viljen til at gøre noget ekstra, også selv om det brænder på," siger Hanne Moltke.

Hvis medarbejderne føler sig så pressede og ansvarlige, at de for eksempel knap nok tør melde sig syge af frygt for at lægge yderligere opgaver på kollegerne, er den gal.

"Man kan komme derhen, hvor medarbejdernes offervilje hverken er rimelig eller hensigtsmæssig," siger Henrik Lambrecht Lund.

Hold møder, og sig fra

En af løsningerne er at give plads til møder, hvor man kan afstemme forventningerne til sig selv og hinanden.

"Det skal være legalt at sige fra. Man skal kunne give udtryk for, at nu synes man altså, at man har trukket sin del af læsset. Og ledelsen skal høre efter, hvis medarbejderne føler sig så pressede, at de har svært ved at nå opgaverne," siger Hanne Moltke.

"En mulighed er også at lederen involverer medarbejderne i overvejelser om, hvorvidt arbejdet kan tilrettelægges anderledes, eller om noget kan ændres, så medarbejderne bruger tiden på det, som de og borgerne eller kunderne synes er vigtigst - med andre ord på det, der er mest meningsfyldt," tilføjer hun.

Samme opfordring lyder fra Henrik Lambrecht Lund.

"Sammenholdet på danske arbejdspladser er som sagt en kæmpe styrke - der er store, produktive kræfter i det. Men det kræver hyppige dialoger," siger han.

Vil du hjælpe en kollega?

Vil du hjælpe en kollega, der har personlige problemer?

Ja: 47,1%

Nej: 20,7%

Resten er i tvivl

Vil du arbejde over for at give en kollega mulighed for at hente børn?

Ja: 39,9%

Nej: 27,1%

Resten er i tvivl

Vil du hjælpe en lidt doven kollega med en opgave?

Ja: 23,7%

Nej: 43,6%

Resten er i tvivl

Undersøgelsen er foretaget af Wilke blandt 621 repræsentativt udvalgte danskere