Vejskiltene i Danmark er for beskidte, og det skal der gøres noget ved.
Dem, der skal gøre noget ved det, er unge arbejdsløse. Det mener i hvert fald Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Det skriver han i et læserbrev til flere aviser - herunder Dagbladet Holstebro-Struer.
Han peger - forholdsvis - konkret på "tusindvis af arbejdsduelige unge, der endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet".
- Jeg vil foreslå, at en del af disse unge sendes i nyttejob med vandspand og børste landet over - i regi af kommunerne og Vejdirektoratet - og med passende arbejdsledelse, som led i "Operation Verdens Reneste Vejskilte", skriver han i læserbrevet.
"En ren win-win"
Kristian Pihl Lorentzen mener, at det vil være meningsfuldt for de unge kontanthjælpsmodtagere at stå tidligt op om morgenen for yde en samfundsmæssig indsats.
- Desuden gives de pågældende unge den store glæde, at de bidrager konkret til en uhyre tiltrængt forskønnelse langs vejnettet i vores dejlige land. En ren win-win.
Han mener desuden, at det vil være et godt springbræt til at komme ind på det almindelige arbejdsmarked, forklarer han.
- Jeg vil drøfte denne idé med relevante ministre med det mål, at vi til næste sommer kan opleve Danmark som de rene vejskiltes land.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.